Torben Gaardboe Stæhr: Vores byråd opfører sig som flertalsdiktatorer

Mindretallet med en stemmes forskel trædes under fode i denne sag, skriver i dette debatindlæg Torben Gaardboe Stæhr..

1155

Af Torben Gaardboe Stæhr

Tornby

På Vendsyssel Kunstmuseum er der pt. en vigtig udstilling af Jacob Rantzau. En væsentlig del af udstillingen viser portrætter af mennesker med et mere eller midre stivnet og overfladisk smil. De smiler på trods af det der sker i vores verden. De opholder sig i deres egen verden.

Louise Bilde Hvelplunds smil på fotografiet, som følger denne artikel, er et tilsvarende smil i denne sammenhæng. Efter udøvelse af en ideologisk magtfuldkommenhed skabt af Louise Bilde Hvelplund, Socialdemokraterne og Jørgen Bing konstaterer jeg, at vores byråd opfører sig som flertalsdiktatorer.

De smilende mennesker tilhører så langt fra et sundt demokrati. Mindretallet (en stemmes forskel) trædes under fode i denne sag.

Jeg ville ønske, at der nu kunne dannes en gruppe, der vil bygge et privat kollektiv. De penge, det koster at bo i et friplejehjem, kan i stedet bruges til at betale et privat kollektiv.

På denne måde kan retten til at bestemme over eget liv og velfærd blive helt fri for denne velbetalte magtfuldkommenhed.

Link til tidligere artikel med det omtalte arkivfoto fra Hjørring Kommune

Byrådets konkrete beslutning om friplejehjem i Hjørring Kommune

 

3 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Søren
5 år siden

Godt brølt løve.

Niels
5 år siden

Havde det også været flertalsdiktatur, hvis afstemningen var blevet 15-16?

Mogens Bjerre
5 år siden

Nu vrøvler den gamle plantør endnu nok en gang. Hvad er det for en gang vrøvl at der er et flertals diktatur i Hjørring Byråd. Det har vel altid været sådan at et flertal har den afgørende majoritet i alle afstemninger, med mindre der i vedtægterne er bestemt et andet forhold – eks. 2/3 dels flertal.
Torben Stæhr skal lige erindre, at det var et flertal på 19 medlemmer der stemte for nedlukningen af Havbakken, da budgettet for 2019 blev vedtaget i byrådet. Her var de konservative også med. Dermed var de konservative også enige i, at der der er en overkapacitet i kommunens plejehjem.
At de konservative nu af ideologiske årsager stemte imod Enhedslistens forslag på det ekstraordinære byrådsmøde må skyldes ekstraordinær hykleri, da de som nævnt tidligere har stemt for lukningen af Havbakken.
Det skriger endnu mere til himmelen, at gruppeformanden Per Møller også er formand for SÆH udvalget, som er det udvalg der har de største problemer med at holde budgetterne. Hvis der så bliver bygget et friplejehjem med 24 pladser, skal han ud at finde 24 andre pladser, som så skal nedlægges fordi regnestykket skal gå op.

Med hilsen fra en af de 16 “flertalsdiktatatorer”.