Sådan er naturen
Jeg må beslutte mig
for hvad jeg ser.
Bestemme om naturen
er foran mig eller
jeg er midt i den.
Jeg ser foreksempel en strandgren
med orange og blå plastiksnore.
Sådan set er det en verden
som hviler i sig selv.
Osse når jeg ikke ser den.
Den tørre strandgren er
ligeglad med om jeg kigger.
Den er osse ligeglad med plastiksnorene
sandet, havlydene, vinden osv.
I nat tænkte jeg på strandgrenen.
Vi gik sammen langsom
over det tørre sand.
Hvert skridt fulgte havtakten.
Den foldede sig ud
som en snigskytte.
Indtørret så ikke engang
en forsvarsminister ville ænse den.
Jeg tænke på hvor idiotisk det var
at en tørret strandgren fik betydning.
Det sidste jeg husker var
at sådan er naturen.
I morges stod det mig klart,
at jeg sådan set ikke har
noget imod naturen.
Torben Gaardboe Stæhr er tidligere plantør i Tornby Klitplantage.