Toppolitikeres tilstedeværelse betyder skærpet sikkerhed på Naturmødet 2019

En stribe af landets top-politikere har meldt deres ankomst til årets udgave af Naturmødet, hvilket betyder et markant øget sikkerhedsniveau i Hirtshals.

1155
Foto: Arkiv.

Denne torsdag begynder Naturmødet 2019, og endnu til morgen og formiddag knokler arrangørerne for at blive klar i Hirtshals.

Fordi årets Naturmøde rammer lige midt i en valgkamp, så er alt større. Flere toppolitikere, mere sikkerhed og ikke mindst masser af arbejde.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen fra Venstre står for den officielle åbning af Naturmødet kl. 14.

Desuden har Kristian Thulesen Dahl, udenrigsminister Anders Samuelsen og Rasmus Paludan meldt deres ankomst. Og sikkerhedsniveaet er dermed steget til uanede højder.

– Det har godt nok gjort tingene mere uforudsigelige end jeg frygtede. Det er godt nok svært. Det har været en kæmpe udfordring, men vi lykkes med det, sagde sent onsdag aften Jesper Lauritsen, der er chef for Naturmødet.

Naturmødechef Jesper Lauritsen. Foto: Jens Kranen Photography.

Der er allerede sat store betonblokke op i Hirtshals midtby som en del af sikkerheden.

NATURMØDET midt i en valgkamp giver en helt ny nerve med xtra fokus fra de opstillede partier og deres ledere…Alle partiers ledere forventes at møde op, hvilket betyder skærpet sikkerhed… Foto: Torben Elling.

– Lige nu virker det, som om vi er langt fra målet med mange ting, men vi skal nok nå det, det er helt sikkert, fastslog Jesper Lauritsen.

Chefen for naturmødet opfordrer folk, der gerne vil overvære toppolitikernes debat i morgen i teltet til at komme i god tid, og væbne sig med tålmodighed, for alle skal igennem en grundig sikkerhedskontrol.

Ellers skulle alt til naturmødet være fuldstændig som det plejer, men bare større. Naturmødet i Hirtshals begynder som nævnt denne torsdag og fortsætter til og med lørdag.

Kilde: TV2 Nord.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Ruth Hvims
5 år siden

synd af alle de mennesker der stod uden for teltet intet kunne høre af debatten, det må kunne gøres bedre