Toplærken i Hirtshals får fuldt fokus hos Hjørring Kommune

Der planlægges som tidligere omtalt at bygge nyt lægehus på Cirkuspladsen, hvilket har bragt den udryddelsestruede toplærke i fokus hos Hjørring Kommune

379
Toplærken i Hirtshals. Foto: Kurt Prentow.

Hjørring Kommune ønsker som tidligere omtalt at etablere et lægehus på Cirkuspladsen i Hirtshals.

Dermed kan kommunen udleje lokaler til praktiserende læger. Der er nemlig ifølge kommunen et behov i Hirtshals for at etablere bedre fysiske rammer for lægerne, for at sikre den nødvendige kapacitet til at løfte opgaverne og for at fremme fastholdelse og rekruttering af læger.

Projektet omfatter et lægehus på ca. 750 m² og parkering. Den eksisterende planlægning for arealet giver kun mulighed for at etablere mindre bebyggelse, der kan anvendes til butiks- og turistformål. Derudover er arealet omfattet af en kommuneplanramme, der udlægger arealet til rekreative formål.

Der skal derfor laves ny lokalplan og et tilhørende kommuneplantillæg for at
realisere projektet med en anvendelse til lægehus på Cirkuspladsen. Der er i øjeblikket områdefornyelse i gang i Hirtshals, hvor der er tegnet et projekt med et aktivitetsbånd på en del af Cirkuspladsen. Planlægningen skal derfor koordineres med projektet fra områdefornyelse.

Toplærken

På arealet ved Cirkuspladsen og arealet på Doggerbanke 1-3 holder Toplærken til. Toplærken er en rødlistet art, der er udryddelsestruet i Danmark, da der kun er ét ynglepar tilbage i Danmark. Yngleparret holder til i Hirtshals på de to nævnte grønne arealer i byen. Der skal i planlægningen for arealet derfor tages hensyn til fuglearten.

Projektet er desuden ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Der skal derfor gennemføres en forudgående offentlighed og efterfølgende udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, der ændrer områdets anvendelse fra rekreative formål til centerformål.

Der skal foretages en screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af  projekter med henblik på at vurdere, om der skal laves en miljøvurdering af planerne.

Der vil i den forbindelse foretages en høring af berørte myndigheder vedrørende resultatet af screeningen.

Direktøren for Teknisk Forvaltning indstiller derfor, at der udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for et centerområde ved Cirkuspladsen i Hirtshals.

Forslaget behandles på den 12. juni i Teknik- og Miljøudvalget.

Læs hele dagsordenen her: Hjørring Kommune

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Verner Vittrup
5 år siden

Det skal nok gå det hele, der må være plads til både Lægehus og Toplærker