Før helligdagene i påsken skulle den første af tre lastbiler ankomme med en del af de 90 ton granit fra Marco de Canaveses i Portugal til Trappen i Hirtshals.
Det er kunstneren Dorte Dahlin, der har sendt den lokale netavis et digitalt postkort med de fine billeder fra stenbruddet ved Marco de Canaveses nær bjergbyen Porto.
– Måske kan turister fra Mars om 2000 år komme til Hirtshals og se granitten, mens vores efterkommere drager til Pompeji, noterer den skælmske Dorte Dahlin.
Det tager seks lange døgn med skiftende chauffører at køre de tonstunge og møjsommeligt udskårne granitblokke hele den lange vej fra Portugal til Hirtshals, hvor de skal blive en del af værket By, Bølge & Strandkant ved færdiggørelsen af Trappen.
Alternativt skulle granitten være afskibet fra floden Douro i en fladbundet båd og være sejlet videre op gennem Atlanten forbi Hirtshals og Skagen til Århus eller København.
Arbejdet med Trappen er færdigt før Naturmødet med indvielse den 22. juni under folkefesten i anledning af, det er 100 år siden, man startede byggeriet af Hirtshals Havn.
Suk…..
Ja der findes åbenbart penge nok i Hjørring kommune og Hirtshals havn til sådan nogle ting ? (men bare send regningen til borgerene i Hjørring kommune)
I mit naeste liv vil jeg vaere kunstner i Hirtshals. Min 93 aarige mor kan kun faa lidt hjaelp paa grund af besparelse. Men hun er saa heldig hun kan sidde oppe i sin stue og see hvad pengene bliver brugt til
Det bliver flot Jan, og så er den færdig til vores halvrunde fødselsdag ??????