Tombolaen kickstartede sommerfesten i Tornby

Tornby er langt fra den eneste mindre by, der kan fastholde fællesskabet i foreningslivet, men sommerfesten her er nu noget helt særligt.

18

Som beskrevet i gårsdagens artikel er sommerfesten på en og samme gang traditionsrig og alligevel for få år siden fornyet på nogle punkter.

Noget af det, der ikke har flyttet sig en tomme igennem alle årene er sommerfestens tombola, som man finder i klubhuset ved siden af det store telt.

Torsdag eftermiddag var det Anders Mikkelsen og Ulf Mølving, der havde ansvaret for at kickstarte sommerfestens mange aktiviteter med den store tombola, der lignede et sandt overflødighedshorn af sponsorerede gevinster.

– Der er heller ikke den butik eller virksomhed i miles omkreds, som jeg ikke har besøgt og venligt anmodet om et bidrag til vores tombola, som derfor også hvert år leverer et klækkeligt bidrag til festens overskud og dermed klubbens trivsel, fortalte Anders Mikkelsen.

Samtidig med tombolaens, bodernes og hoppeborgenes åbning, hvor folk så småt begyndte at indfinde sig efter endt arbejsdag, blev den første fodboldkamp for U10 drenge afviklet, før en 7 mands fodboldturnering skulle afvikles med start kl. 19.00.

Endelig kl. 20.00 blev baren officielt åbnet, men her havde formand Henrik Willadsen allerede været i gang sammen med sit flittige team i flere timer.

Der bliver virkelig varmet op til et brag af en sommerfest!

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments