Tom Boye serverer Tørfisk på Skaga Hotel

Når direktør Tom Boye den 31. oktober, efter en utrolig vellykket koncert med Ib Grønbech, præsenterer Tørfisk på Skaga Hotel. kunne det ligne en skærpet og for os andre kærkommen konkurrence om koncerter i Hirtshals, men faktisk har hotellet i andre sammenhænge et samarbejde om den slags med Hirtshals Musikforening og Nordsøen Oceanarium.

131

Tørfisk hører efter manges mening til blandt de allerbedste herhjemme til at forene irsk inspireret folkemusik med egne kompositioner og personlige tekster.

De synger, spiller og underholder, så det er en fryd med typisk vestjysk charme, som ikke er til at stå for. Bandet er ifølge koncertarrangører derfor også en stensikker succes med deres lytteværdige, morsomme og exceptionelle repertoire. Samtidig er medlemmerne af bandet dygtige musikere, der forstår at udnytte musikken sammen med deres helt stærke side, som er de karakteristiske, vestjyske og forblæste mandestemmer.

Tørfisks skæve, finurlige og vedkommende tekster afslører masser af indlevet fornemmelse for tilværelsens sjove sider, kombineret med friske melodier og deres udadvendte optræden.

Det er kort fortalt underholdning på topplan med naturlig charme, humor og ægthed, der den 31. oktober præsenteres af direktør Tom Boye på Skaga Hotel.

Bestil:

3 retters middag og koncert
kr. 495,- pr. person

3 retters middag og koncert, overnatning på dobbeltværelse og morgenmadsbuffet
kr. 895,- pr. person

Bestil billet på skaga@skagahotel.dk eller telefon 9894 5500.

Bandet:

Anker Hviid(Født 201061)
Bouzouki, fløjte, harmonika sang, 4 børn, 1 kone og 2 kolde fodboldben.
Når ikke Anker spiller musik, spiller han forsikringsagent, som det hed i gamle dage. Anker Hviids forsikringsagentur, tegner forsikringer for Købstædernes Forsikring.

Egon Kirk
(Født 100462)
Adskillige banjoer, mandolin, sang, 3 børn, 1 kone, en lille Ford og en stor folkevogn.
Egon er til daglig ansat som regnskabschef og medejer hos Opening i Vejle, hvor Egon jo også er bosat.

Bent Bro
(Født 010961)
Guitar, sang, 3 børn, 1 kone (endnu) og 1 brugt føntørrer.
Konsulent er Bent Bro’s hverdagstitel. Hos Thyborøn Havns Fiskeriforening rådgiver han fiskerne i mangt og meget om fiskeri.

Bent Kirk
(Født 241258)
Bas, sang, 4 børn (mindst), 1 kone, ca. 2 biler og 1 gammel biograf.
Bent Kirk er direktør i firmaet Pack and Sea, som har hovedsæde i Hanstholm og administrerer fiskekasser i næsten hele verden og resten af Danmark.

Kilde: Tørfisk

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments