Tom Boye bliver direktør også for Montra Hotel Hanstholm

Direktør Tom Boye fra Montra Skaga Hotel i Hirtshals kommer nu også til at stå i spidsen for Montra Hotel Hanstholm.

416
Tom Boye forlader Montra Skaga Hotel til fordel for Ruths Hotel i SKagen.

Efter næsten 20 års ansættelse på Montra Hotel Hanstholm kaster Søren Overgaard Plet sig nu over en af hans store passioner, idet han fremover skal arbejde for vinfirmaet H. J. Hansen Vin A/S, der blandt andet er eneleverandør til Montra-kæden.

– Det har været 20 fantastiske år med fuld fart på. Jeg har mærket efter og fundet ud af, at tiden er den helt rigtige til at prøve noget andet. Samtidigt har jeg fået mulighed for at arbejde med vin, som har min store interesse, siger Søren Overgaard Plet, som samtidig takker medarbejdere og kunder for en fantastisk opbakning gennem årene.

– Jeg har fuld forståelse for, at Søren Overgaard Plet efter næsten 20 år hos os nu gerne vil prøve kræfter med noget nyt. Søren har gjort en mærkbar forskel for lokalområdet og Montra Hotel Hanstholm med et stigende kundeunderlag, et godt netværk, en position som byens hotel og et populært samlingssted ikke blot lokalt i Hanstholm men i hele Thy. For Montra Gruppen bliver det samtidig en mulighed for at tænke nyt, siger Søren Casparij, der er bestyrelsesformand for Montra Hotel A/S.

Han fortæller, at det bliver Tom Boye, der i dag er direktør for Montra Skaga Hotel i Hirtshals, der også skal være direktør for Montra Hotel Hanstholm.

– Derved opnås yderligere synergier ved at drive hotellerne, og med de kompetente medarbejdere vi har på de to hoteller, vil gæsterne ikke kommer til at mærke ændringer i det daglige, siger Søren Casparij.

Dette bekræfter den nye direktør:

– Driften fortsætter uændret, da det er den samme medarbejderstab, der fører Montra Hotel Hanstholm videre. Medarbejderne har de sidste år medvirket til, at Montra Hotel Hanstholm har udviklet sig positivt, og den udvikling ser jeg frem til at fortsætte sammen med dem, siger Tom Boye.

Direktørskiftet markeres med en reception ultimo februar.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments