
Malthe Beltoft stillede for første gang op i kategorien drenge Cadet (14-15 år) – 70 kg. til det store internationale stævne, da Tokon Hjørring Karate forleden stillede med kæmpere i Polen og Kolding.
Malthe Beltoft kæmpede super godt og nåede frem til semifinalen, hvor han desværre måtte se sig besejret af den efterfølgende vinder af stævnet, efter en meget tæt og spændende kamp.
Malthe Beltoft var herefter klar til kampen om 3. Pladsen, og her tog han fra kampens start initiativet og vandt fortjent kampen og fik bronzemedalje.
Huy Bao er landsholdskæmper, han stillede op til kategorien senior – 60 kg. Huy Bao udtaler om sin indsats til stævnet:
– Jeg har været til stævne i Polen denne weekend, som var et kategori 4 stævne. Jeg får kæmpet mig til en finaleplads, men taber desværre finale kampen 1-0 og får dermed sølvmedalje. Jeg havde det formål med stævnet, at jeg skulle arbejde med den mentale del, som jeg selv synes jeg fik arbejdet med. Malthe Beltoft stillede desuden op i kategorien drenge U 14 år + 50 kg søndag d. 7/4-2019 og her fik han endnu en flot medalje med hjem nemlig en flot 2. plads.
Tokon Hjørring Karate er yderst tilfredse med de to kæmperes indsats og ikke mindst flotte placeringer.
Erfaring og medaljer til Tokon Hjørring Karate
Søndag den 7.april høstede 16 oplagte kæmpere fra TOKON HJØRRING KARATE vigtig erfaring og flotte medaljer ved deltagelsen i Kaizen Sakura Doryoku Cup 2019 i Kolding.
For halvdelen af de 16 TOKON HJØRRING KARATE deltagere var søndagens stævne en flot debut, hvor de spændte karatekæmpere fik mærket koncentrationen og stemningen på tatamien.
Alle deltagere til Kaizen Cup inddeles efter alder og vægt og Tokon HJØRRING KARATE var flot repræsenteret i en bred vifte af kategorier. Alle deltagere klarede sig flot og for følgende blev det også til medaljer.
I kategorien U14 8.kyu+45kg var det Alexander Jensen, der tog sølv, og ligeledes blev det til en flot sølvmedalje til Mathias Højmark Christensen i U14 8.kyu -40 kg.
Lærke Hjelm Thomsen fik en guldmedalje i kategorien U9 piger. En anden guldmedalje blev vundet med fuld fart på alle kampe af Andreas Jose Christensen i kategorien U12 8.kyu – 35 kg. Tre bronzemedaljer fik TOKON HJØRRING KARATE også med hjem.
Den ene tog Peter max-Jacobsen i kategorien Master +45 mænd. Sofie Trudslev tog sin bronzemedalje i U12 8.kyu -38 kg og Frida Lilian Harbo kæmpede sig til sin bronzemedalje i kategorien U12 8.kyu -32 kg.
Alle TOKON HJØRRING KARATE’s kæmpere fokuserede på individuelle mål i deres kampe og med god hjælp fra coaches, stor opbakning fra forældre og klubkammerater, så kom alle deltagere hjem med en masse erfaring, som de kan bruge, når der i maj måned er DM i Holstebro.