Tørken kan blive dyr for Vagn Brasholt ved Hjørring

Solen brager lige nu ned fra en skyfri himmel næsten hver dag, og det rammer landmændene hårdt. Tørken truer høstudbyttet og situationen begynder at ligne den historiske tørke fra 1992.

1120

-Det er jo næsten ikke noget at se på, udbryder planteavlskonsulenten, da hun kigger på Vagn Brasholts græsmark, som gerne skulle blive til grovfoder til de køer han har på gården ved Hjørring.

-I yderste konsekvens, så kommer der til at mangle foder, siger landmand Vagn Brasholt til TV2 NORD.

Ud over lidt regn i tirsdags, er der ikke faldet regn på Vagns marker siden den 20. april. Og den situation ligner resten af landsdelen.

-Det er alvorligt. Det er meget tørt og vi mangler rigtig meget vand. Det er længe siden vi har set en tørke af den her størrelsesorden, som vi har i år, siger planteavlskonsulent Tina Houlborg fra LandboNord.

Vi skal helt tilbage til 1992 for at finde en tørke som var ligeså langvarig som den nuværende. Dengang faldt der ikke en dråbe regn mellem den 13. maj og frem til den 10. juni. For Vagn Brasholt betyder tørken søvnløse nætter og et økonomisk tab.

-En knude i maven og så måske 200.000 til 300.000 kroner i banken. Det er det bedste bud, så det er ikke så rart, siger Vagn Brasholt.

Der er ikke megen trøst at hente i vejrudsigt som kun har et symbol, som bliver brugt igen og igen.

-Sol og sommer. Det er jo dejligt, hvis det ikke lige var fordi man havde nogle afgrøder, slutter Vagn Brasholt.

Kilde: TV2 Nord.
1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
2 år siden

1iteration