Tør borgerne i Hirtshals virkelig ikke trodse borgmesterens vilje?

Af Paw Rytter
Christiansdalsvej 83
Vrå

Frem mod byrådsmødet den 24. juni brugte Hirtshals Handel & Erhverv og borgerforeningen Byforum mange kræfter på at få byrådet til at vende tomlen ned til det lokalplanforslag, som muliggør to dagligvarebutikker på Stoltzes Plads.

Men som bekendt endte de to foreningers anstrengelser som noget af en maveplasker. Et flertal bestående af Socialdemokratiet, de Konservative og dele af Venstre vedtog lokalplanforslaget på trods af den åbenlyse modstand blandt borgerne i Hirtshals. Siden har en grundig gennemgang af lokalplanen vist, at den har det, man indenfor jura kalder for retlige mangler.

Retlige mangler kan påklages til planklagenævnet. Hvis planklagenævnet giver en klager medhold, er der to muligheder. Enten bliver den påklagede lokalplan ophævet eller også hjemvises den til fornyet behandling i kommunen. Uanset om lokalplanen ophæves eller kun hjemvises vil det give byrådet en tiltrængt mulighed for at se på projektet en ekstra gang.

I planlovens § 16 stk. 1 står følgende: ”En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området.”

Og i § 16 stk. 6. står: ”I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.”

Men i lokalplan 202-L05, altså den for Stoltzes plads, nævnes lokalplan 202-L06 altså den, der giver tilladelse til opførsel af et lægehus på Cirkuspladsen ikke en eneste gang.

Det burde den. For lokalplan 202-L06 udpeger en del af Cirkuspladsen som rekreativt friareal. Hvilket betyder, at der i redegørelsen burde være lavet visualiseringer, der viser, hvordan de kommende butikker vil påvirke det udpegede rekreative friareal.

De retlige mangler har altså en så fundamental karakter, at byrådet havde et betænkeligt ringe beslutningsgrundlag. Netop derfor bør lokalplanen påklages til planklagenævnet.

Men det bliver den kun, hvis der er en borger i Hirtshals, der ikke er bange for borgmesterens vrede.

For som tidligere beskrevet har Hirtshals Handel & Erhverv besluttet, at man ikke vil klage, da man er bekymret for, hvordan en klagesag vil påvirke samarbejdet med kommunen. Hos borgerforeningen Byforum er man tilsyneladende ikke bekymret for, hvordan en klage kunne påvirke det fremadrettede samarbejde med kommunen. Men ikke desto mindre ønsker man ikke at deltage i en klageproces, da man ”bøjer sig for det demokratiske flertal”.

Repræsentanter fra de lokale boligselskaber Bovendia og Domea, der administrerer Brogården og Toplærkegården, har givet udtryk for, at man ikke vil klage til planklagenævnet, da man ligesom Hirtshals Handel & Erhverv er bange for, hvordan en klage vil påvirke forholdet til Hjørring Kommune.

Så beboerne i Toplærkegården og Brogården er overladt til sig selv. Der er ingen, der varetager deres interesse, selvom herlighedsværdien af deres lejligheder vil blive voldsomt forringet.

Så skulle der sidde en eller flere på Toplærkegården eller Brogården, der ikke ønsker, at der bliver bygget på Stoltzes Plads, og som ikke er bange for at gå på tværs af borgmesterens vilje, så kan man kontakte mig på pawrytter@hotmail.com.

Det samme gælder lodsejerne på Doggerbanke og beboere i Peder Rimmensgade, Fynsgade 1-40, Jyllandsgade 2-16, Vanggårdsgade og Jernbanegade.

Her følger klagen:

Klage over lokalplan 202-L05 – Centerområde ved Doggerbanke, Hirtshals

Under klagesagen nedlægges principalt påstand om, at lokalplan 202-L05 ophæves med henblik på at bevare det sidste habitat i Danmark, hvor toplærken yngler. Lokalplan 202-L05 har elementære retlige mangler og er tillige vedtaget på et usagligt grundlag med den konsekvens, at den ikke er i overensstemmelse med planlovens formål om at sikre en sammenhængende planlægning, så samfundsudviklingen sker på et bæredygtig grundlag med respekt for bevarelse af dyre- og planteliv. Derfor anmodes der om, at klagen får opsættende virkning, indtil klagesagen er endelig afgjort.

Subsidiært at lokalplan 202-L05 hjemvises til fornyet behandling i kommunen med henblik på:

• At sikre tilvejebringelsen af en miljøvurdering, som på et sagligt grundlag vurderer, hvilken indvirkning en fremtidig realisering af de rammer for anlæg, som lokalplan 202-L05 muliggør, kan få for toplærkens bevarelse
• At sikre at retlige mangler i lokalplan 202-L05 afhjælpes, så planen opfylder planlovens §16, stk. 1 og 6.

Til støtte for den principale påstand gøres foreløbigt følgende gældende:

Det fremgår af lokalplan 202-L05 s.1 og s.27, at det areal som lokalplanen omfatter, er ynglested for toplærken. Toplærken er kategoriseret som kritisk truet på den danske rødliste. Rødlisten udarbejdes af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet på vegne af Miljøministeriet. (i det følgende blot kaldet DCE)

DCE varetager den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, der indtil 2011 blev varetaget af Danmarks Miljøundersøgelser. Ud fra et saglighedskriterie burde lokalplan 202-L05 være i overensstemmelse med de anbefalinger som Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede og publicerede i ”Arbejdsrapport fra DMU nr. 171. Overvågning af toplærke Galerida cristata, med en gennemgang og vurdering af de danske ynglehabitater, 2002” (i det følgende blot kaldet Arbejdsrapport fra DMU nr. 171), og i særdeleshed med dennes kapitel 6 med titlen, ”Anbefalinger til optimering af toplærkens tilbageværende ynglehabitater”. I sidstnævnte kan man på s.25 læse følgende:

”Der bør sikres en bevarelse af åbne, sparsomt bevoksede sandjords eller grusarealer i tilknytning til de havne- eller jernbaneterræner, som toplærken forekommer på, samt i udkanten af de byer hvor arten stadig forekommer. Arealer som prioriteres højest, skal huse en sparsom bevoksning af lave 1-årige urter, samtidig med at gerne ca. 50% af fladen skal være helt vegetationsfri bar jord. Det er formodentlig forekomsten af sådanne habitater der er afgørende for toplærkens nuværende tilstedeværelse.

På egnede åbne arealer i tilknytning til de nuværende ynglelokaliteter eller på steder der vurderes egnede for toplærken ved bygrænsen i nærheden af ynglelokaliteterne, bør der iværksættes en hurtig og ekstraordinær indsats for at tilvejebringe afgræsning af brakarealer, ruderater, græsmarker, store tomme byggegrunde og andre åbne, ubebyggede arealer. Specielt på de arealer som har fået lov at ligge ubenyttet hen i en årrække så de er blevet bevoksede med høje urter og græsser eller buske.” 

https://www.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_arbrapporter/rapporter/AR171.pdf

I Arbejdsrapport fra DMU nr. 171 fremhæves Hirtshals som toplærkens vigtigste habitat. I rapportens indledende sammenfatning beskrives det således: ” Arten (toplærken) forekommer hovedsagelig i Nordjyllands Amt, og formodentlig vil chancen for at bevare arten være størst i Hirtshals, Frederikshavn, Skagen og Løkken (i nævnte rækkefølge).

I Hirtshals by er der to åbne arealer, der passer på ovenstående karakteristik. Hjørring kommune har udpeget begge arealer som ynglested for toplærken. Det ene areal omfattes af den her påklagede lokalplan, det andet af lokalplan 202-L06, der blev vedtaget politisk af Hjørring byråd den 25.03.2020. Medmindre lokalplan 202-L05 ophæves, mister toplærken sit sidste kendte ynglested i Danmark.

I miljøafsnittet på s.33 i redegørelsesdelen af Lokalplan 202-L05 fremfører Hjørring kommune, at man har foretaget en screening i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” og vurderer, at planen ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. I sin begrundelse for vurderingen anfører Hjørring kommune, at selvom planen fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser, så antager Hjørring kommune, at planen ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet (§8, stk. 2, nr,2), fordi, projektet vil tage hensyn til plante- og dyreinteresser i området.

Hjørring kommunes hensyn består af følgende tiltag:

1. Skrænterne mod Jørgen Fibigersgade og Jyllandsgade skal friholdes fra bebyggelse og blivende anlæg
2. 60% af parkeringsarealerne skal etableres med græsarmering.
3. Den nordligste del af arealet skal henligge som natur.

Det fremgår ikke af lokalplan 202-L05, om eller i hvilket omfang Hjørring kommune har søgt vejledning hos DCE, men givet den diskrepans der er mellem Arbejdsrapport fra DMU nr. 171, med dens anbefaling af at toplærkens habitater ikke alene sikres, men også gennem ekstraordinær indsats understøttes ved tilvejebringelse af åbne, ubebyggede arealer m.m. og Hjørring kommunes hensigt om at udlægge toplærkens sidste kendte habitat til et centerområde, virker det ikke sandsynligt, at en vejledning har fundet sted.

Derimod fremgår det af lokalplan 202-L05, at Hjørring kommune er bekendt med Arbejdsrapport fra DMU nr. 171, da det fremgår, at lokalplanens beskrivelser af toplærkens levevis er hentet i rapporten. Under udarbejdelsen af lokalplan 202-L05 har Hjørring kommune altså været vidende om, at den påtænkte anvendelse af arealet er i modstrid med de anbefalinger, der er udarbejdet af en instans, som miljøministeriet har delegeret den forskningsbaserede myndighedsrådgivning til. Dette er særdeles bekymrende og lever ikke op til det uskrevne krav om saglighed i forvaltningen.

Det er ligeledes bekymrende, at Hjørring kommune har undladt at inkludere anbefalingerne fra Arbejdsrapport fra DMU nr. 171 i de sagsfremstillinger, som byrådet er blevet forelagt under den proces, der forløb forud for vedtagelsen af lokalplanen. Dermed kan medlemmerne af byrådet være blevet forledt til at tro, at lokalplanens bestemmelser var sagligt funderede, selvom det modsatte er tilfældet.

Det er kritisabelt og usagligt, når Hjørring kommune i redegørelsen for formålet med lokalplan 202-L05 fremfører, at planen indeholder bestemmelser, der skal sikre, at toplærken forsat kan leve på arealet og i området efter en fremtidig realisering af de rammer for anlæg, som planen giver mulighed for, når Hjørring kommune er bekendt med anbefalingerne i Arbejdsrapport fra DMU nr. 171.

Givet at toplærken er opført som kritisk truet på rødlisten, tilsiger officialprincippet, at Hjørring kommune burde have søgt vejledning hos DCE, da DCE aktuelt er den saglig kompetente myndighed i forhold til rådgivning vedrørende arter, der er optaget på rødlisten.

Det er betænkeligt, at Hjørring kommune på baggrund af en antagelse, en antagelse hvis grundlag der i øvrigt ikke redegøres sagligt for, vurderer, at planen ikke er omfattet af ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter” krav om, at der skal foretages en miljøvurdering, da Arbejdsrapport fra DMU nr. 171, som er Hjørring kommune bekendt, giver tungtvejende grunde til at antage, at en realisering af de rammer for anlæg, som lokalplan 202-L05 muliggør, vil påføre toplærkens sidste habitat uoprettelig skade.

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning til fornyet behandling i Hjørring kommune gøres følgende gældende:

Det bør som minimum sikres, at der tilvejebringes en saglig miljøvurdering, der belyser lokalplan 202-L05’s indvirkning på toplærkens levevilkår ved en fremtidig realisering af de rammer for anlæg, som lokalplanen muliggør. Med henvisning til de forhold der er fremstillet til støtte for den principale påstand ovenfor, anmodes om at Hjørring kommune i tilfælde af hjemvisning pålægges at søge vejledning hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus.

Desuden bør det sikres, at lokalplan 202-L05 opfylder planlovens §16, stk. 1 og 6.

Ifølge Planlovens stk. 1 skal der i en lokalplan redegøres for forholdet til den øvrige planlægning. Det indebærer en forpligtelse til at redegøre for anden planlægning, som er relevant i forhold til lokalplanens geografiske eller saglige område. Dette omfatter tillige relevant planlægning og andre forhold vedrørende områder, som støder op til lokalplanområdet. (Uddrag af Planloven med kommentarer, H.T. Anker, København 2013).

Lokalplan 202-L05 grænser op til lokalplan 202-L06 og skal jævnfør planlovens §16, stk. 1 indgå i redegørelsen for lokalplan 202-L05’s forhold til øvrig planlægning. Det er ikke tilfældet, hvilket er en væsentlig retlig mangel.

De arealer der omfattes af lokalplanerne 202-L06 og 202-L05 er i dag ubebyggede, men med vedtagelsen af lokalplan 202-L06 d. 25.03.2020 blev det vedtaget at give mulighed for opførelse af et lægehus på delområde l. (se figur nedenfor), mens delområde 2 blev udpeget som offentligt friareal til rekreativt brug. Ved en realisering af de rammer for anlæg som lokalplan 202-L05, giver mulighed for, kan indvirkningen på delområde ll blive markant, da den visuelle kontakt til havet og havnen kan blive reduceret i betydeligt omfang.

Af planlovens §16 stk. 6 fremgår at redegørelsesafsnittet i lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, skal gøre rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer og trafikale forhold.

Redegørelsen i lokalplan 202-L05 gav ikke Hjørring byråd grundlag for at vurdere, hvordan og i hvilket omfang det rekreative friareal kaldet ”delområde ll”, der blev udpeget med vedtagelsen af lokalplan 202-L06, kan blive påvirket ved en realisering af anlægsrammen i lokalplan 202-L05. Det er ikke alene kritisabelt og en retlig mangel, men også uforeneligt med lighedsgrundsætningen, da der i Hjørring kommune er praksis for, at der udarbejdes visualiseringer, der viser, hvordan lokalplaner kan påvirke friarealer i området. Sammenligner man fx redegørelserne i lokalplan 202-L05 og lokalplan 101-L15 konstateres, at sidstnævnte har 3 visualiseringer i redegørelsen, der viser, hvordan realiseringen af anlægsrammen i lokalplan 101-L15 vil tage sig ud fra et tilstødende rekreativt friareal, mens lokalplan 202-L05, hverken har visualiseringer eller skriftlige beskrivelser, der redegør for, hvordan en realisering af anlægsrammen vil påvirke det rekreative friareal delområde ll.