To tosser på tur…

Kamilla Schiøtt og Sandy Karoline Frederiksen fik tjeneren til at tabe underkæben på Hotel D'angeterre.

1882

Restaurantchef Kamilla Schiøtt fra Abstrakt og hendes mor Sandy Karoline Frederiksen er for tiden på tøsetur til København.

Fint skulle det selvfølgelig være med to tosser på tur, som de kaldte sig på Facebook. Derfor bookede de mandag bord ved det eksklusive Hotel d’Angteterre på Kongens Nytorv.

Den belevne tjener fik selvfølgelig fluks spottet de to flotte kvinder og betjente dem servilt. Kamilla undskyldte imidlertid overfor tjeneren og sagde, at hendes engelsk ikke er så godt, men måske han ville oversætte for hende.

Tjeneren kiggede forskrækket på hende, idet dansk med accent fra vendelbomål formentlig var en større udfordring for ham end pashto eller esperanto.

Da maden kom, udbrød Kamilla desuden højt: “Har jeg bestilt TATAR!!! Jeg troede, du sagde VEGETAR.”

Her fra Vendsyssel ønskes de to skønne kvinder en fortsat rigtig god tur i hovedstaden, men kom nu sikkert hjem til Hirtshals.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments