To hurtige mål var nok…

Endnu en sejr til Vendsyssel FF.

213
Foto: Arkiv.

Denne gang gik det ud over bundproppen fra FC Roskilde – men det holdte lidt mere hårdt, end vendelboerne havde håbet på.

Det var et held, at Vendsyssel FF ikke var bagud ved pausen. Og det er egentlig lidt frygteligt at skulle sige, da de mødte et meget hårdt skadesramt FC Roskilde-hold. Kun to spillere på bænken – og så en reservekeeper – var hvad, de kunne mønstre. Og med et par stykker, der spillede ude af position.

Men ikke desto mindre skulle der en god Sylvan-redning og en stolpe til at forhindre, at hjemmeholdet var foran ved pausen.

Vendelboerne kæmpede lidt med at få spillet til at flyde og fungere i kampens første 45 minutter. Vendsyssel FF kom ud over kanterne et par gange, men det hjalp ikke rigtig, når de ikke kunne slå kvalificerede indlæg – hvilket de ellers har gjort til overflod i de seneste par kampe – og der ikke var nok folk i boksen til at omsætte indlægene til mål.

Tættest på var vendelboerne kort før pausefløjt, da Konaté fik testet Roskildes unge keeper Conrad Kromann. Men de første 45 minutter endte som de begyndte – uden scoringer.

Scoringer faldt der til gengæld efter pausen. FC Roskilde havde en stor chance få sekunder inde, men det var os, der kom foran. Tobias Damsgaard sendte en fremragende bold frem i feltet, Bradford Jamieson fikserede to forsvarer, og så kunne Konaté komme igennem og sende den over en fremadstormende Roskilde-keeper.

Og kun tre minutter senere blev det til 2-0, da Wessam Abou Ali følte den lækkert over i modsatte side af målet.

Det skulle man tro tog pusten lidt af hjemmeholdet, og det skete egentlig også – men efter en reducering af Kyle McLagan på et langskudsdrøn, fik de fornyet energi, og lagde et godt pres på os.

De sidste 10 minutter var et regulært pres mod vendelboernes mål. Der blev smidt den ene bold ind i feltet efter den anden. De forsøgte tydeligvis at lægge unge Mads Sylvan under pres.

Men Vendsyssel FF holdt stand – og i overtiden kunne Konaté score sit andet mål. Denne gang på et flot, flok eksekveret saksespark.

😍😍💪🏻💪🏻😎😎

Gepostet von Vendsyssel FF am Mittwoch, 1. Juli 2020

Matchfacts, NordicBet Ligaen, 28. runde

FC Roskilde – Vendsyssel FF 1-3 (0-0)

Mål: 0-1 47. min Tiémoko Konaté, 0-2 51. min Wessam Abou Ali, 1-2 62. min Kyle McLagan

Advarsler: 40. min Andreas Kaltoft, 50. min Kyle McLagan

Startopstilling, FC Roskilde (3-4-3): Conrad Kromann – Marcus Gudmann, Kyle McLagan, Oliver Juul Jensen – Abdoulie Njai, Nicklas Halse, Philip Rasmussen, Casper Greening (60. Monday Etim) – Oscar Høybye (89. Daniel Jørgensen), Mileta Rajovic, Souheib Dhaflaoui

Startopstilling, Vendsyssel FF (4-4-1-1): Mads Sylvan Jensen – Tobias Damsgaard, Andreas Kaltoft (82. Lasse Steffensen), Jeppe Svenningsen, Jakob Blåbjerg – Tiémoko Konaté, Mikkel Basse, Morten Knudsen (46. Jelle van der Heyden), Emmanuel Ogude (46. Bradford Jamieson IV) – Ali Messaoud (85. Dušan Jajić) – Wessam Abou Ali (79. Christoffer Boateng)

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments