To danmarksmestre hos DcH Hjørring

DcH Hjørring har i weekenden den 21. og 22. september fået ikke færre end to Danmarksmestre og en bronze vinder, ved danmarksmesterskaberne i Langeskov.

245

Ikke færre end 10 ekvipager var blevet udtaget på baggrund af deres resultater i løbet af året. Klubben var repræsenteret i klasserne B, A , Elite  og IGP FH spor.

De to danmarksmestre er Elke Reimer med sin 3 1/2 år gamle labrador tæve Bertha, i klasse A og Liselotte Nielsen med Schæfertæven Thilde, det er Liselotte og Thildes  10 DM, hvor det kun er sket en enkelt gang, der ikke kom noget metal med hjem.

Til gengæld er det første gang, at Elke Reimer står øverst på skamlen og kan kalde sig danmarksmester.  Elke og Bertha deltog også ved sidste års DM hvor det blev til en bronzemedalje i klasse B.  Bertha er Elkes 4. hund, alle 4 hunde har hun trænet i DcH Hjørring. Ikke nok med mesterskabet blev Bertha belønnet med en stor pokal som bedste og yngste hund i A-klassen.

Mesterskabet og placeringerne i det forgangne år gør at de fra næste sæson rykker op i eliteklassen. Ud over at træne DcH’s program, træner Elke og Bertha og så DKK’s lydighedsprogram, som også bliver udbudt i DcH Hjørring. Elke udtaler, at det er en fantastisk stor oplevelse pludselig at står der som DANMARKSMESTER, med en hund der er en drøm at træne med, idet den den både er lærernem og arbejdsivrig.

Bronzemedaljen tilfaldt Søren Ladefoged med hunden Buddy.

DcH Hjørring har haft en fantastisk sæson 2019 med ikke færre end 4 Danmarksmestre og en Verdensmester. Dette kan få det til at lige et stort tag selv bord, men nej, der er virkelig kamp om pladserne først for at kvalificere sig til mesterskaberne, og dernæst om pladsen øverst på skamlen. Men det er som om succes avler succes, og ved hjælp af et godt kammeratskab er der altid plads til at hjælpe hinanden, og lære hvad det kræver at komme op på skamlens øverste trin.

Foto: Privat.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments