Med plads til 1400 gæster har vi travlt i vores buffet- og a la carte restauranter, caféer og barer ombord.
Vi har brug for kvalificerede medarbejdere, der har lyst til at være en del af en hverdag, som byder på service i absolut topklasse til vores passagerer. Vil du være en del af vores team og sammen med os stræbe efter at skabe perfekte oplevelser for vores gæster?
OM DIG
»» Du har helst erfaring som tjener og/eller bartender
»» Du er ambitiøs og evner en god service, selvom der er travlt
»» Du er en holdspiller, men du kan også selv tage ansvar
»» Du kan lide at arbejde i levende omgivelser, hvor to dage ikke er ens
»» Du er indforstået med at bo ombord på skibet i op til 4 uger ad gangen
»» Kommer til at arbejde 10 timer dagligt sammen med 90-100 kollegaer
VI TILBYDER
Et jordnært miljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig og opleve livet om bord på et cruiseskib i et internationalt miljø. Vi tilbyder dig en plads på det hold, der skal skabe den bedste atmosfære for gæsterne, ombord på Nordatlantens største passager skib.
TILTRÆDELSESDATO
Stillingen er foreløbigt en sæsonansættelse fra august til november, men med mulighed for forlængelse.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Ansættelsesvilkår efter kollektiv overenskomst
ANSØGNINGSFRIST
Ansøgningsfristen er 9. august 2019.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Du søger jobbet på vores hjemmeside: Job hos Smyril Line
Har du spørgsmål vedrørende ansættelsesforhold er du velkommen at kontakte vores HR afdeling på hr@smyrilline.fo.
Har du spørgsmål vedrørende jobbet er du velkommen til at kontakte Sales & Service ombord på ssm@norrona.fo.
Fakta
Smyril Line blev etableret i 1982 og er i dag en international virksomhed med afdelinger på Færøerne, Island, Tyskland og Danmark. Smyril Line ejer bl.a. cruise-færgen M/S Norröna, som er det største passagerskib i fast rute i Nordatlanten.