
For os i Hjørring Kommune er det som tidligere omtalt interessant, at lokalt valgte politikere i Folketinget har Den Nordjyske Kaffeklub.
Klubben er på billedet repræsenteret af Torsten Geil fra Alternativet, Lise Bech fra DF, Morten Marinus DF, Preben Bang V, Flemming Møller S, Stine Brix Øog Per Husted S samt Rasmus Prehn S, der alle sidder i Folketinget og er valgt i Nordjylland.
Denne tirsdag fra kl. 13.30 til 14.00 har medlemmerne så igen holdt møde. På dagsordenen var ifølge Rasmus Prehn infrastruktur og udligning samt problemet med at få DR TV-avisen og TV2 Nyhederne til at dække Nordjylland.
Deri kan vi på den lokale netavis i det nordvestlige Vendsyssel kun erklære os enige og opfordre de to store medier til at lave interviews med nordjysk valgte eller bosiddende medlemmer af Folketinget.
Link til tidligere artikel: Hvad rager Den Nordjyske Kaffeklub os i Hjørring og Hirtshals?