
På tirsdag den 13. december kl. 16.00 til 18.00 er der som sædvanlig Tirsdags-café i Ungdomshuset på Fanøgade i Hirtshals. Her kan man hver tirsdag komme og få en hyggelig snak over en kop kaffe på tværs af sprog og kultur.
Efter Tirsdags-caféen den 13. december kl. 18.30 vil Ole Valsson, der er formand for Tværkulturel Venskabsforening i Hirtshals, fortælle om foreningen. Det er blandt andet Tværkulturel Venskabsforening, der står bag Tirsdags-caféen og søger økonomiske midler til denne hos Hjørring Kommune.
Ole er også medlem af Integrationsrådet i Hjørring, som han vil fortælle om. Han vil også berette om Tværkulturelt Center i København og Frivilligcenteret i Hjørring, så alle kan blive lidt klogere på, hvad de forskellige ting står for.
Alle er velkomne – og der vil være kaffe på kanden!