Tine Tofting: Jeg er som mor dybt bekymret

Tine Tofting giver i dette debatindlæg udtryk for dyb bekymring over de manglende ressourcer både i Børnehuset Bjergby samt generelt på området i Hjørring Kommune og resten af Danmark.

2196
Hjørring Byråd. Arkivfoto.

Af Tine Tofting

Kære forældre – hvornår har vi alle sammen fået nok? Hvor længe kan vi blive ved med at sende vores børn afsted hver dag med skyklapper på, selvom vi godt ved, at vi afleverer dem til langt mindre end det, de har brug for, for at kunne udvikle sig som mennesker?
Har I overvejet konsekvenserne af manglende ressourcer for vores mindste børn.?

Hvilken pædagog/pædagogmedhjælper skal kunne nå at trøste, passe på, guide, udvikle, puste på skrammer, lære fra sig, vejlede i det svære sociale samspil, være forstående og anerkendende, tørre både næser og numser, skifte bleer, lave mad, sende på legepladsen, hjælpe af og i tøjet…..

Personligt er jeg som mor dybt bekymret for både mit eget barn, og for alle hendes børnehavevenner.

Bliver hun virkelig rustet og gjort klar til at starte i skole? Hvilke børn vil skolerne modtage, når børnehaven ikke har ressourcerne til at gøre dem klar? Hvordan trives min datter, når hun skal være i børnehave med minimal støtte og omsorg, uden voksne der har tid til hende? Hvordan skal hun udvikle de vigtige sociale færdigheder, som hun skal bruge for at kunne begå sig i samfundet som voksen?

Vi kan læse den ene undersøgelse efter den anden – høre eksperterne udtale gang på gang – BØRN TAGER SKADE AF FOR FÅ VOKSNE, BØRN LIDER UNDER DÅRLIGE NORMERINGER, SMÅ BØRN FÅR IKKE OMSORG NOK I INSTITUTIONER…….

Kære politikere – jeres stramninger, nedskæringer mm har katastrofale konsekvenser for hele vores samfund både nu og på lang sigt. De børn vi svigter nu, fordi der skal spares, de samme børn skal som voksne rydde op efter os i det kaos, vi efterlader dem i. Er I blevet fuldstændig ligeglade med de næste generationer?

Vores politikere på Christiansborg vasker hænder og sender aben og ansvaret videre til kommunerne – politikerne i kommunerne vasker hænder og sender aben og ansvaret videre til lederne i de lokale forvaltninger – lederne i de lokale forvaltninger vasker hænder og sender aben og ansvaret videre til lederne ude i institutionerne.
Så mens alle de voksne skaber verdens længste kø ved håndvasken, taber vores børn hver eneste dag!

Kære pædagoger og andre voksne i vores institutioner – jeg har den dybeste respekt for jer! I tager jer hver dag af vores alle sammens børn, og I forsøger det bedste I kan at give dem det, som I godt ved, de har brug for. Jeg ved, at jeres hverdag ofte er stressende, larmende og ikke tilfredsstillende, men at i alligevel hænger i.

Her er nogle få citater hentet fra nettet ved at google én gang om konsekvenser for børnene på dårlige normeringer:
”Selv robuste børn taber, og udsatte børn lider skade”
»Dårlige normeringer i daginstitutioner er den dårligste forberedelse til skolen overhovedet«.
” konsekvenserne for børnene, der ikke får den fornødne omsorg, er mange og alvorlige – De bliver følelsesmæssigt usikre og får let til gråd og aggression. Så bliver de sårbare og lettere at vælte omkuld senere i livet. Deres intelligens og sprog bliver forringet”
” god kontakt mellem barn og voksen er det mest betydningsfulde for et barns udvikling. Men når en pædagog har ansvaret for mange børn, går det udover den gode kontakt.- Der er slet ikke tid til tale med det enkelte barn, og netop de sårbare børn bliver ladt helt i stikken, så man øger de forskelle, de kommer med hjemmefra”

Som forælder og som med-menneske i det danske samfund er jeg dybt bekymret for de forhold, vi tilbyder vores børn hver eneste dag.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Bjørn Toft
5 år siden

Godt skrevet og formuleret. Selv om jeg nu er blevet så gammel, at jeg hverken har børn eller børnebørn i børnehave, forstår jeg hende til fulde

Lene
5 år siden

– Og hvornår finder politikerne “ud af”, at langt de fleste borgerne sætter “bløde” værdier og velfærdsgoder fremfor teater og stadion?
De må gerne tænke mere på det nære fremfor udelukkende at se på, hvad der blir synligt for eftertiden…