Tina Klit Larsen har Hårtoppen i Bindslev

Tre af webavisens kvikke praktikanter fra 6. A på Bindslev Skole har interviewet frisør Tina Klit Larsen i hendes salon på Vandværksvej.

167

Af: Mikkel L, Jeppe og Mikkel T.
6. A Bindslev Skole

Vi har været ude at interviewe Tina Klit Larsen, som har en frisørsalon i Bindslev.

Hvor længe har du arbejdet i virksomheden:

– Det har jeg i 12 eller 13 år, svarer Tina, da vi møder hende i salon Hårtoppen.

Hvor kommer dine kunder fra:

– De kommer både fra Bindslev, Tversted, Sindal og Mosbjerg.

Har du faste kunder:

– Ja, ham her i hvert fald, griner Tina og peger på Mikkel.

Hvor mange kunder har du cirka om ugen:

– Det er meget forskelligt, lyder det fra Tina.

Hvor gammel er din virksomhed:

– Den er omkring 12 år.

Hvorfor hedder din virksomhed Hårtoppen:

– Den skulle bare have et navn, og den skulle ikke hedde frisør Tina, så det blev bare Hårtoppen.

Hvordan startede din virksomhed:

– Jeg skulle have et arbejde, hvor jeg let kunne komme hjem til mine børn.

Hvor længe har du arbejdet som frisør:

– Det har jeg faktisk gjort i mellem 24 og 25 år.

Hvor mange timer arbejder du om ugen:

– Det kan faktisk let blive til mellem 49 og 50 timer.

Kender du alle dine kunder:

– Ja, næsten alle, svarer Tina.

Vi takker for snakken og forlader den fint indrettede salon på Vandværksvej.

Telefonnummer til Hårtoppen: 98 93 77 70

 

 

 

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments