
De sidste par dage har valgkampen så sandelig stået i valgplakatens tegn for alle partierne. Mange frivillige har brugt enorme kræfter på at hænge valgplakater op i lygtepæle på tværs af kommunegrænserne.
Derfor er det ærgerligt, når nogle mennesker ikke kan lade dem hænge, som viu allerede har beskrevet det i en tidligere artikel om vandalisme i Sindal. Det er desværre fortsat tilfældet i flere lokalsamfund i Hjørring Kommune.
Både i Sindal og Hjørring samt den lille landsby Lendum oplevede de lokale således, at deres hårde arbejde var blevet flået ned henover natten efter valgets udskrivelse. I Lendum var det kun Karsten Lauritzens valgplakater, der var blevet mål for hærværket. Andre partiers valgplakater hænger således stadig i landsbyens lygtepæle.
Som nævnt er der også i Sindal opstået problemer med valgplakaterne. Her er der foregået en systematisk nedrivning af valgplakater, hvorefter de alle er blevet smidt omme bag Sindal Hallerne.
– Det er ikke nyt for os, at problemet opstår i de større byer. Men det er en ærgerligt, at en sådan opførsel er begyndt at sprede sig ud til de små lokalsamfund. Det er især foruroligende, at der ikke er tale om blot en enkelt plakat, men derimod systematisk nedtagning af samtlige plakater, udtaler folketingsmedlem Karsten Lauritzen.
FlaskePosten hører meget gerne fra læsere, der oplever det tiltagende problem, som reelt set er en undergraving af det folkestyre, som den store majoritet heldigvis hylder i Danmark.
Link til tidligere artikel: Vandalisme ved valgkampen i vandkaten