Tilbageblik på sidste kamp for Serie 3

Tilbageblik og lidt om fremtiden for spillerne på andetholdet hos Hirtshals Boldklub.

14

Førsteholdet har fuldt fortjent fået meget opmærksomhed, men her er sidste nyt om Serie 3 hos Hirtshals Boldklub.

I slog Læsø 6-2 i en betydningsløs kamp lørdag, mens førsteholdet tabte til Vejgaard. Hvordan oplevede du kampen?

– Der var fra start lagt op til en såkaldt ”sommerkamp”, da kampen var uden egentlig betydning. Samtidig var det Gert Skalls sidste kamp, så humør fremfor betydning var i højsædet. Flere tidligere førsteholdsspillere var på holdet, mens der også var Serie 5 spillere med. På trods af mange afbud og kampens manglende betydning, så synes jeg vi spiller en noget nær perfekt kamp. Inden den første halve time er rundet, fører vi 3-0 og har samtidig holdt dem fuldstændig fra chancer. Anden halvleg var cruise control, selvom vi indkasserede et mål til 3-1 kort inden pausen. Vi lukker lynhurtigt kampen med scoringen til 4-1 et par minutter inde i 2. halvleg. Vi blev aldrig presset, og det var på alle måder en rigtig sjov kamp at spille. God opvarmning til aftenens afslutningsfest, fortæller Michael Skytte Pedersen.

Hvordan ser fremtiden ud for Serie 3-holdet?

– Holdet havde en lille uformel sludder med bestyrelsesformand Jesper Vandsted omkring fremtiden. Alle spillere tilkendegav, at de ville yde en større indsats til fællesskabet, end der har været i år. Gert Skall har ikke haft nemme betingelser, hvor træningen ofte har været aflyst på grund af for få spillere. Men spillerne var med på at træne mere, mens dem, som ikke træner, tilkendegav, at de ville møde. Heriblandt Martin Vinther, som for nogle år siden ødelagde både kors og minisken i begge knæ. Det var opløftende og lovende, så jeg glæder mig meget til 2015, afslutter Michael Skytte Pedersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments