Det var en smuk dag i april, da jeg satte kursen mod Lønstrup. Havde aftalt et kaffemøde med norske Kari Giebelhausen. Synes, at navnet minder mere om tysk, men det er det altså ikke.
I hendes beskedne butik og værksted på Rubjergvej 5 blev jeg mødt af en sand eksplosion af farver. Karis hund Buddy kommer også og hilser på mig. Hunden er fast inventar i værkstedet og den tilgrænsende butik. Reoler og hylder fylder med hverdagens genstande i de meste fantastiske farver. Kari sidder ved drejeskiven og gør klar til at glasere nogle tallerkener.
Den udlærte pottemager kom for 15 år siden til Lønstrup. Her havde hun et tæt samarbejde med Vibeke og Mogens Falkenberg, som driver Kera Moda. Kari fortæller, at det er en svær branche, fordi markedet oversvømmes med billig keramik fra Østen. Kari har imidlertid vendt det til noget positivt. Hun ser det nemlig også som en fordel der, hvor hun kan lave specialkeramik som et nicheprodukt, som flere og flere kunder efterspørger.
I hendes stemme kan jeg tydeligt mærke, at hun brænder for det, hun laver, og så sætter Kari selv ord på: “Man bliver ikke millionær ved at lave keramik – men jeg elsker mit liv.”
Mens Kari åbner spandene med glasur, fortæller hun, at hun ikke ser de mange keramikere i Nordjylland som konkurrenter, men som et netværk, hvor man hjælper hinanden.
Kari har sat en tallerken på sin drejskive, og forsigtigt tager hun en pensel med glasur og begynder at dekorere den. Hun er en af de keramikere, som dekorerer sin keramik, før den bliver brændt. Det er en gammel, dansk teknik, som kræver tålmodighed. Hun forklarer, mens kun koncentreret sidder med penslen, at det kræver, at man hel tiden holder øje med glasuren, så den ikke tørrer for hurtigt. Da hun løfter penslen, vender hun sig mod mig, og med et smil tilføjer hun, at det er ligesom at passe børn.
Op til påske har Kari altid lidt travlt. Hun bruger årets første højtid til at vurdere stemningen i markedet. Det er til påske og senere hen på året til jul, at Kari kører med nogle temaer. Det er høns til påske og engle og rensdyr til jul. Ellers laver den garvede keramiker ting, som helst skal bruges i dagligdagen, som kopper, krus, tallerkener og den slags.
Kari udstiller stort set aldrig sit arbejde, da hun hellere vil koncentrere sig om sin lille butik og kontakten med kunderne. Den ene dag er hun mest keramiker, når hun sidder ved drejeskiven, mens hun en anden dag, når det vrimler med mennesker i butikken, er mere ekspedient. Kari er alene om at producere og at ekspedere. Kunderne sætter da også pris på, at der kun er en person inde over – fra råmateriale til det flotte endeprodukt.
Du kan opleve Karis farvestrålende keramik i både UNO kaffebar og Lønstrup Badehotel, men hvis du gerne vil købe hendes keramik, kan kun lade sig gøre i den bette butik på Rubjergvej 5 i Lønstrup.
Selv om keramik er Karis liv, er der brug for lidt adspredelse. Hun elsker naturen og en morgentur alene gennem klitterne ved Lønstrup. Det er noget, hun virkelig sætter stor pris på. Hun kan også mødes med nogle kollegaer og så tage på en gåtur, før dagen starter i værkstedet.
Endnu en tallerken er dekoreret og fik nogle prikker. I det univers af glasurer, og her mener jeg ikke kageglasur, er jeg forlængst fortabt. Hvis Kari ikke havde fortalt mig farven, ville jeg ikke kunne genkende den efter brændingen.
Lige nu er der stille i byen, påsken og sommeren står for døren, og Kari elsker den dualisme mellem det travle liv, hvor der er mennesker i byen og i butikken, og den mere stille tid, hvor der er plads til fordybelse.
Kari tilføjer, at man som keramiker altid er på, fra start til slut. Det ville være træls, hvis et produkt gik i stykker i en af processerne.
Jeg er lidt nysgerrig på, hvor hun får sin inspiration fra til alle de farverige hverdagsgenstande. Når det gælder figurerne, såsom engle eller høns, er det kun hendes egen fantasi, der sætter grænsen.
Jeg oplever Kari som et positivt, energifyldt menneske, og det er fra alt det gode i livet, som hun siger, at hun henter sin inspiration til sin keramik – fra blomster til mad.
Kari fortæller, at hun elsker at lave mad, og mens hun glædestrålende fortæller om det, kommer hun i tanke om, at hun ikke havde budt mig på kaffe.
Hun skynder sig ud i sit køkken og kommer tilbage med nogle lækre boller til mig. De er stadigvæk lidt lune og dufter bare lækkert. Kari undskylder, at hun havde glemt at lave kaffe.
På den måde sluttede mit møde med Kari Giebelhausen, hvor jeg fik en smagsprøve også på hendes bagekunst.
Det siges, at tiden flyver afsted i godt selskab, og det kan jeg kun bekræfte. Det har været en stor fornøjelse at besøge og snakke med Kari.
Endnu et møde, jeg ikke ville have været foruden.
For yderlige oplysninger: Giebelhausen Keramik
Foto: Jens Kranen Photography.
Link til de tidligere artikler i serien
