På vej gennem Vennebjerg mod Lønstrup ligger der på højre hånd byens gamle Brugs. I 2003 købte parret Anna Joest Mowen og James Adam Mowen bygningen og etablerede Vennebjerg Glaspusteri.
Udenfor var der stadigvæk lidt køligt, men da jeg åbnede døren, blev jeg mødt med et massiv varme, som hurtigt fik mig til at svede. Dagens hovedperson, Adam, står da også kun i T-shirt og shorts ved ovnen, da han med sin charmerende amerikanske accent byder mig velkommen.
Første gang, jeg mødte Adam, var han godt pakket ind i en Hirtshalshabit. Det var ved isskulpturfestival i Hirtshals. Dengang lavede han en vulkan af is, hvor røde knæklys skulle forstille den glødende lava.
I værkstedet i Vennebjerg er han mere i sit rette element. Ovnens termometer viser 1111 grader, og Adam er i gang med at trække glas til blomster. Nu, hvor oven har den rigtige temperatur, begynder Adam at trække glas ud og lave vaser.
Blomstervaserne er efterhånden blevet en meget eftertragtet artikel, som sælges i butikker og gallerier helt ned til Ebeltoft. Blomstervaser Made in Vennebjerg kan lokalt købes blandt andet hos Grønfeldt Værkstedsgalleri i Hirtshals og på Glasmuseet i Ebeltoft.
Mens Adam formgiver vasen, fortæller han, at han faktisk er født i Frankfurt am Main i hjertet at Tyskland. Hans far var udstationeret i byen, da Adam så verdens lys. Familien flyttede dog tilbage til Amerika, og det er derfor nok ikke underligt, at Adam stadigvæk har sit amerikanske statsborgerskab.
Adam bosatte sig på Whitdby Island lidt udenfor Seattle, en ø med mange glaspustere og keramikere. Kunsthåndværkermiljøet på Whidby Island tiltrak også flere udenlandske kunstnere og studerende.
Danske Anne Joest kom i praktik hos en glaspuster, og det var her på den amerikanske ø, hun mødte Adam. Efter hendes praktik tog det nyforelskede par til Bornholm, hvor Anne tog det sidste år af sin uddannelse som glaspuster.
I 2001 satte parret kursen mod Annes hjemmestavn – Vendsyssel. Det blev til lidt forskelligt arbejde i området, før Anne og Adam fik opfyldt deres drømme om et eget glaspusteri.
Det blev som allerede antydet i den gamle Brugs i Vennebjerg, parret slog sig ned.
Anne, som havde været med fra starten, trak sig efter fødslen af parrets første barn fra glaspusteriet.
Siden 2010 er Anne kun sporadisk i værkstedet og i butikken. Dette efterlod Adam alene i værkstedet og butikken med alt fra bogholderi til indkøb af gavepapir. Adam måtte sande, at det blev for svært at puste glas og stå i butikken.
For den kærlige familiefar Adam, hvor familielivet betyder rigtig meget, blev det svært at få enderne til at nå sammen. Familielivet tog energi fra glaspusteriet, og Adam var tæt på at opgive sit elskede kunsthåndværk.
Det er nu godt 5 år siden, at Adam stod ved skillevejen, men heldigvis for os fandt han fornyet energi til at forsætte. Det blev et helt andet koncept. Butikken i Vennebjerg havde kun åben efter aftale. Hovedpersonen selv havde kortvarigt et job ved et biogasanlæg, men fandt hurtig ud af, at det ikke var noget for ham. Med et varmt glimt i øjet fortæller Adam, at han på den tid nød at være hjemmegående og at passe parrets nyfødte datter.
Tilbage ved besøget i værkstedet er de første vaser nu klar og stilles i varmeskabet, så de langsomt kan køle ned. Temperaturen i ovnen er steget til næsten 1200 grader, og Adam forklarer, at det er nødvendigt, når han støber glas. På bordet står støbeformen klar. I sandet kan jeg tydeligt se bygningen som negativ.
Adam kontrollerer en sidste gang formen, før han hælder den flydende glasmasse i. Det blev Hirtshals Fyr i glas. Efter kort tid tager Adam det størknede glas ud af formen og sætter den ind i varmeskabet. Det er vigtigt, for at udgå spændinger, forklarer han, at glasset ikke afkøler for hurtigt.
Jeg lægger mærke til, at Hirtshals Fyr ikke er det eneste, Adam støber i glas. I vinduet står Rubjerg Knude Fyr, og det specielle ved det er, at der er sand forneden, som blev støbt med under processen. Meget realistisk.
Over den efterfølgende kop kaffe fortæller Adam, at han på deltid arbejder i skolefritidsordningen på Friskolen Skallerup. Arbejdet på skolen giver ham ro, han kan være sammen med sine børn i andre sammenhænge, end dem i den gamle Brugs. Entusiastisk fortæller han, at han elsker sit arbejde på skolen.
Igen fløj tiden afsted, og jeg nød at være tæt på processen, hvordan både blomstervaser og fyrtårn blev tit.
Adam har også en aftale – han skal på skolen denne eftermiddag og være sammen med en masse børn.
Før jeg forlader denne “Hotspot”, tilføjer Adam, at glæden ved at være glaspuster er tilbage hos ham.
Jeg tror, der er mange, som sætter pris på, at han atter har fundet glæden ved at puste glas.
For yderlige information: Vennebjerg Glaspusteri
Foto: Jens Kranen Photography.
Link til de tidligere artikler i serien
