TIF tabte i Serie 2 til Hjørring IF

Træner Kasper Bang konkluderede 2. påskedag efter nederlaget, at HI effektivt straffede nogle fejl og en satsning af TIF.

24

I første halvleg skabte træner Kasper Bangs hold fra TIF ikke mange chancer mod Hjørring IF i Serie 2 på hjemmebanen 2. påskedag ved Tornbyhallen.

– Vi skabte dem ikke, fordi vi igen får nogle dumme gule kort. Hjørring skaber rigtig mange chancer og får et straffespark, som vores målmand Mads flot tager og vi holder 0-0 til halvleg, fortæller Kasper Bang.

– Anden halvleg kommer vi foran med 1-0 ved Nicolaj Lund og står faktisk rigtigt godt på banen, men så begår vi to personlige fejl på 5 minutter, og så scorer gæsterne to gange på de fejl, og der må man sige, at det gør de altså i serie 2, der bliver man straffet for sine fejl, fortsætter træneren fra TIF.

Da Tornby derefter satsede lidt mere, end godt måske var denne dag mod netop den modstander, så straffede Hjørring IF hjemmeholdet to gange mere, så TIF tabte 1-4.

– Det, man kan tage med fra sådan en kamp, er, at hvis man ikke er klar og får gjort sine ting rigtigt og får sparket boldene væk, så bliver man altså straffet i serie 2, konkluderer Capser Bang.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments