Den hollandske bomtrawler, der gik på grund mandag aften ved Nørre Lyngby Strand, må vente til i morgen tidlig, før der kan gøres et forsøg på at trække den fri.
Det vurderer skipper på slæbebåden Thor fra Hanstholm Bugserservice. Thor ankom allerede kl. 14:10 i går til stedet.
– Der er op til to meter høje bølger lige nu, så vi kan ikke gøre noget nu. Vi risikerer selv at gå på grund, siger skipper Ole Christensen fra Thor.
Han regner med at vejret bliver mere stille i morgen tidlig, så bugserbåden kan få en wire over på den hollandske trawler og gøre forsøget.
En anden hollandsk trawler ligger også i området klar til at hjælpe.
Kilde: TV2 Nord.