Thomas Klimek stiller op til Hjørring Byråd

I 2013 lykkedes det på trods af knap 400 personlige stemmer ikke, men ved valget den 21. november i år stiller socialdemokraten Thomas Klimek igen op til Hjørring Byråd.

13

Som politisk aktiv gennem otte år ved Thomas Klimek, at man godt kan lave politik uden at sidde på et mandat, men hans korte byrådsperiode som suppleant et par måneder i 2016  bekræftede ham i den antagelse, at hvis han vil virkeliggøre de idéer, som han har for sin hjemkommune, så er den direkte indflydelse bedst i Hjørring Byråd.

I de to måneder med mandatet som aktivt byrådsmedlem var Thomas Klimek sammen med et byrådsflertal medvirkende til, at det offentlige nu blandt andet tilbyder gratis psykologhjælp til unge i Hjørring Kommune og til skoleelever det angstbehandlende program Cool Kids. Derfor gør han altså nu igen den 21. november forsøget.

Man kan følge den socialdemokratiske kandidat her på Facebook: Thomas Klimek 


Frem mod det næste kommunalvalg, der finder sted den 21. november, vil vi på den lokale webavis sætte fokus på den lokalpolitik og de lokalpolitikere i hele Hjørring Kommune, som i sagens natur har indflydelse også på livets gang i vores primære område, som er den gamle Hirtshals Kommune.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments