Thomas Klimek (S): Glæde over opfyldt målsætning om endnu flere kloge hænder

Enhver ung i Hjørring Kommune skal til enhver tid vælge sin egen vej, men vi skylder de unge, at de får bred indsigt og viden om både de almene og faglige ungdomsuddannelser, pointerer i denne klumme socialdemokraten Thomas Klimek.

178
Socialdemokraterne Mai-Britt Beith og Thomas Klimek besøgte i juni 2019 uddannelsesugen på Sindal Skole. Foto: Arkiv.

Af Thomas Klimek
Formand for Arbejdsmarkeds-
og Uddannelsesudvalget
Medlem af Hjørring Byråd
Socialdemokratiet

Det er glædeligt, at en dugfrisk analyse, dokumenterer, at Hjørring Kommune er blandt den tredjedel af Danmarks kommuner, der har opfyldt målsætningen fra 2014 om, at mindst 25% af de unge vælger den faglærte vej.

De sidste tre år har vi taget et stort skridt fremad fra 22,1% til nu 26,3%, der vælger en faglært uddannelse og dermed opfyldt den nationale målsætning.

Enhver ung i Hjørring Kommune skal til enhver tid vælge sin egen vej, men vi skylder de unge, at de får bred indsigt og viden om både de almene og faglige ungdomsuddannelser – inden de SELV vælger vej.

Hvis Danmark gerne vil have dygtige faglærte til at bygge morgendagens huse, lave el, udføre vvs, mure huse, udføre omsorgsarbejde, fiske til middagsbordet og industri, dyrke landbrug, køre transport og meget mere, så skal vi vise dem disse erhverv – FØR de vælger.

Ønsker man som ung at leve sit liv i Hjørring Kommune eller Nordjylland, så er en faglært uddannelse bestemt noget værd, når man ser på vores store produktionssektor. Det skal vi naturligvis understøtte bedst muligt.

Derfor har en masse mennesker i Hjørring Kommune “bygget” Danmarks mest ambitiøse UngeGaranti.

UngeGarantien giver muligheder som unge ikke finder i mange andre kommuner. Ret til individuel vejledning, obligatorisk erhvervspraktik, undervisning i Uddannelse & Job og en portal, hvor den enkelte unge kan matche sine interesser med lokalsamfundets muligheder.

I Danmark vælger kun 19,9 procent i år en faglig ungdomsuddannelse. I Hjørring Kommune er vi som skrevet pænt over landsgennemsnittet, men der er absolut potentiale til flere faglærte, for der bliver mangel på dem.

Mål om flere faglærte…

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Jimmy Grant Larsen
4 år siden

2 Socialdemokrater af den rigtige skole – en ny og en gammel. Jeg er spændt på hvem af dem der overtager borgmesterkæden og hvem der overtager Folketingstaburetten efter de 2 hemmelige Socialdemokrater.