
Trioen The Fairy Hills, som består af Kaj Bertelsen på harmonika, guitar og sang, Mats Lindblad på guitar og mandolin og Rune Skjold Mikaelsen på trommer og percussion, henter inspiration i den irske folkemusik med reels og jigs, smukke ballader og muntre sange.
De er alle tre erfarne musiker, men med meget forskellig baggrund. Rune er lige flyttet tilbage til sin hjemstavn efter 10 år i København, hvor han blandt andet spillede med rockbandet Mai. Mats er uddannet klassisk guitarist, men har altid haft en stor kærlighed til folkemusikken, mens Kaj har været fascineret af den irske musik, siden han for snart 40 år siden rejste rundt i Irland sammen med et par kammerater.
The Fairy Hills giver sin første koncert i slutningen af april i Vestbjerg.