Thaisima Massage & Spa afventer hussalg før flytning til Hirtshals

Indehaveren Angsana Kliking rykker som tidligere omtalt Thaisima Massage & Spa til Kystvejen i Hirtshals, men flytningen afventer foreløbig salget af nuværende domicil i Horne.

961

Indehaver Angsana Kliking har tidligere afsløret, at klinikken Thaisima Massage & Spa flytter fra Bødkervænget i Horne til Kystvejen 19 i Hirtshals.

Flytningen til ejendommen i Hirtshals sker imidlertid ikke, før Angsana Kliking og Flemming Schaltz har fået solgt huset på Bødkervænget 8 i Horne.

Man kan derfor nu blive den nye ejer af den fantastisk beliggende villa i Horne. Huset har en udsigt, der nok vil tage pusten fra de fleste, idet man får oplevelsen med helt ind i både køkken, stue og opholdsstuen.

Udsigten er uovertruffen fra huset på Bødkervænget i Horne.

Huset indeholder i dag entre med fordelingsgang til soveværelse med skabsplads og et værelse samt flot stort køkken, hvor der også er installeret ovenlysvindue med regn censor, så det naturlige lys også rammer i køkkenet.

Endvidere er der nedsænket stue, som i dag er huset opholdsrum og med en betragtelig udsigt forstår man hvorfor. Dernæst er der i 2004 til 2005 bygget endnu en stue til huset, super skøn og en tilbygning, der harmonere med resten af huset. I denne stue er der brændeovn, højt til loftet og synlige spær, hvilket giver en perfekt stue til hyggelige aftener med familien og udsigten.

Tidligere har der i huset været to ekstra værelser, men de er i dag lagt sammen og anvendes som klinik. Disse kan imidlertid forholdsvis let bringes tilbage til to gode værelser.

Endelig er der to badeværelser, hvoraf det ene er med badekar og bruser samt toilet. Det andet er med bruseniche og toilet. Begge badeværelser fremtræder velholdte samt i lyse farver og flotte klinker. Bryggers med plads til vaskemaskine og tørretumbler, håndvask og massere af skabsplads.

Til huset er en hyggelig udestue samt et rum til opbevaring af blandt andet haveredskaber. Hyggelig flisebelagt terrasse mod syd og sydvest, som er perfekt til hyggelige stunder med grill og som nævnt udsigt, så langt øjet rækker.

Læs meget mere om huset og se flere billeder her: RealMæglerne

Link til tidligere artikel

Thaisima Massage & Spa i Horne rykker snart til Hirtshals

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments