TV2 Nord fik i løbet af mandag eftermiddag flere henvendelser fra brugere, der har ventet i lange køer i både Hjørring og Aalborg for at blive testet for covid-19. Nogle kunne berette om, at have været i kø i flere timer.
– Vi havde mandag en IT-mæssig udfordring, der kortvarigt betød ventetider for enkelte borgere på omkring en times tid. Regionen har på få dage skulle etablere patientsikre testfaciliter, der dagligt skal rumme test af 5-600 patienter. Det er selvsagt en logistisk udfordring som dygtige medarbejdere har løst på fortræffelig vis. Der kan forekomme perioder med ventetid, når så mange borgere skal testes om dagen, sådan skriver Region Nordjylland i en mail.
Problemet er nu løst, og der er ikke længere lange køer og meget ventetid ved testcentrene. De fleste kommer til inden for 10 til 15 minutter, oplyser Region Nordjylland.
Kilde: TV2 Nord.