Du vil indgå i et teknisk serviceteam, hvor skolens brugere er i fokus og servicen er i top! Du skal være medvirkende til at skabe de bedste rammer for især elever, men også for det pædagogiske personale.
Arbejdsdagen vil bestå af service, drift og vedligehold af bygninger og grønne områder.
Du vil være bindeled mellem skolen og dens øvrige brugere (aftenskole, foreninger, forældrearrangementer etc.) Du vil have den daglige kontakt og tilsyn til rengøringspersonalet i Lendum.
Til daglig vil dit arbejdssted være på Lendum Skole, men vi forventer en alsidig medarbejder, der vil være med til at løse opgaver i hele skolecentret.
Du vil indgå i Teknisk Serviceteamet, hvor du får 21 fantastiske og engagerede kollegaer. Du vil få en inspirerende hverdag med mange forskellige opgaver, som løses individuelt eller i teamet.
Dine hovedopgaver bliver:
- arbejdsopgaver indenfor vedligeholdelse af bygninger og udearealer
- drift og vedligehold af bygning og tekniske installationer
- håndværksmæssige opgaver
- pasning af udearealer samt vinterberedskab
- ansvarlig for skolens inventar
Derudover forventer vi, at du:
- har lyst til at arbejde på en skole, hvor samarbejdet omkring børn vægtes højt
- er fleksibel og kan håndtere en omskiftelig arbejdsdag
- som person er ansvarsbevidst og handlekraftig, er fleksibel og imødekommende
- har naturlig flair for IT og netværksløsninger, og vil have kontakt med Hjørring Kommunes IT-Afdeling og i fælleskab løse opgaver
- har gode samarbejds- og kommunikations evner
Vi tilbyder:
- en spændende og alsidig arbejdsdag med mange glade børn og voksne
- en arbejdsplads med åbenhed for nye initiativer
- en arbejdsplads med gode kolleger
- spændende opgaver i forbindelse med udvikling af skolecenteret
- en god arbejdsplads med et godt og uformelt arbejdsmiljø
Ansøgere der er uddannet ejendomsservicetekniker og/eller håndværker foretrækkes.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Teknisk serviceleder Jacob Jensen på tlf. 72 33 41 08 eller mobil 41 22 41 08.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Din ansøgning og dit CV sender du elektronisk til os ved at klikke på “Send ansøgning”.
Teknisk servicemedarbejder til Sindal Skolecenter
Ansøgningsfrist:
29. august 2018
Ansættelsessted:
Lendum undervisningssted
Jobtype:
Ejendomsservice og rengøring
Tiltrædelse:
01-10-2018
Ugentlig arbejdstid:
37