Team Hjørring passerede kongeetapen i Norge

Søndagens etape må være turens ubestridte kongeetape, forlyder det fra Team Hjørring i det sydlige Norge.

211

Det gik opad fra morgenstunden for Team Hjørring med stigningsprocenter på 10 til 11 ad de første 15 kilometer på søndagens etape i det sydlige Norge.

– Stigningerne kom herefter som perler på en snor resten af dagen afsluttende med en 4 kilometyer lang opkørsel til vores hotel, som passende hedder Utsikten. Vi har nemlig en fantastisk udsigt ned langs floden Kvina til den munder ud i Skagerak, fortæller Jesper Holmelund.

– Undervejs kørte vi over flotte fjelde og gennem dale, langs søer og floder, ind i mellem små bygder og enkeltstående gårde med får og sparsomt opdyrkede jordlodder. En helt igennem betagende oplevelse, der ganske eliminerer de ømme benmuskler, tilføjer Jesper Holmelund.

Mandagen byder på 95 kilometer ned til Kristiansand hvor Fjord Line katamaranen Fjord Cat bringer Team Hjørring tilbage til Hirtshals.

Foto: Carsten Reenberg.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments