Team Hjørring inviterer nye deltagere med på turen til Paris

Team Hjørring søger nye deltagere til hold, der efter planen cykler til Paris i juli 2019.

442

Team Hjørring er et nordjysk velgørenhedscykelhold, som cykler til Paris for at støtte 15 unge mennesker til et sundere liv og en bedre start på voksenlivet

Team Hjørring blev stiftet i 2011 og har siden da sendt cykelhold til Paris i 2013, 2015, 2017 og nu igen i 2019. I gennem 8 år har dermed ca 60 unge mennesker i alderen 14-17 år fra Hjørring Kommune fået den fantastiske oplevelse det er at cykle 1500 km fra Hjørring til Paris på 9 dage i selskab med et kæmpe hold voksne motionister.

Erfaringerne viser at de unge mennesker får et enormt skub fremad mod en uddannelse og siden arbejde og et succesfyldt voksenliv. Men også de voksne deltagere får et uvurderligt udbytte af at deltage. Nye venskaber i et netværk af entusiastiske voksne i alle aldre der får helt nye dimensioner ind i livet. Sund levevis, masser af motion og uendelige rækker af eventyr i den fri natur.

Team Hjørrings motto er ”En for alle og alle for en” og det gennemsyrer holdets aktiviteter

Der er nogle betingelser der skal opfyldes for at kunne gennemføre træning og den afsluttende cykeltur til Paris fra den 5 til den 13 juli 2019

Du skal være over 18 år og bo i Vendsyssel.

Herudover skal du kunne afsætte tid til at træne med holdet 2 gange om ugen fra august til oktober 2018 og fra april til juli 2019. Samlevere er også velkomne.

Team Hjørring lægger vægt på at deltagerne spænder bredt aldersmæssig t med en god fordeling af kvinder og mænd, Desuden er det vigtigt at deltagerne kan bidrage positivt til det sociale liv på og omkring holdet og i et vist omfang bidrage med konkret hjælp til afvikling af diverse aktiviteter på holdet.

Teamet glæder sig til at høre fra dig/jer snarest.

Ansøgning foretages på Team Hjørrings hjemmeside www.team-hjoerring.dk eller via facebooksiden ”Team Hjørring ”

Der er ansøgningsfrist den 1. april 2018.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments