Team Hjørring har kurs mod Paris

Formand Jesper Holmelunds status efter Team Hjørrings afgang mod Paris

559

Det store rytterhold på 75 voksne og 15 unge bistået af 20 servicefolk har fredag for 4. gang sat kursen ud på den 9 dage og 1.600 km. lange cykeltur mod Paris.

– Det er et omfattende og imponerende projekt at lede denne enorme karavane sikkert ned gennem Europa på 9 dage. Det lykkes da også kun, fordi dygtige og erfarne folk står i spidsen for holdet, fortæller Jesper Holmelund, som er formand for Team Hjørring.

– Teamchef Peter Aagaard bistået af en styregruppe med Michael Bering, Kurt Brandi, Morten Trampedach og Steffen Sten samt 2 stifindere, 8 kaptajner og et lignende antal løjtnanter vil gøre deres yderste for at alle kommer til Paris og får en oplevelse for livet, uddyber Jesper Holmelund.

– Uden serviceholdet med Jeanette Ørtoft i spidsen er opgaven umulig at løse. For hver 50 km. har serviceholdet opslået depot hvor rytterne tilbydes mad, drikke og både psykisk og fysisk omsorg, forklarer formanden.

– Alle medlemmer af foreningen, der ikke er med denne gang, ønsker jer en fantastisk tur med håbet om, at I undgår unødige uheld og skavanker undervejs, lyder altså afskedsordene til Team Hjørring fra formand Jesper Holmelund.

Kilde: Team Hjørring.

Link til tidligere artikel

Følg Team Hjørring på vej mod Paris

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments