Når man vælger at være sponsor for Team Hjørring Youth, så går pengene udelukkende til THY19. Det koster 40.000.-, at sende en af de unge ryttere til Paris.
Når de har trænet, overholdt trænings planerne og cyklet de 1500 km til Paris, så får de cyklen som deres egen ejendel. Ellers får de tøj, udstyr og forplejning under hele projektet.
– Den anden dag var Team Hjørring Youth 2019 også kaldt THY19 cyklet til Hirtshals for at hente cykelbriller hos Kaj Jensen Optik til hele holdet. Der er nogle af de unge som skal have cykelbriller med styrke og de fik lavet synsprøve af David. Det er ikke bare de unge fra THY19, som får briller. Det gør de 65 voksne ryttere også, fortæller Lone Krogh Andersen.
– Det går rigtig godt med de unge og træningen. Feks i weekenden skal de ud og cykle 140 km på en træningstur. Vi afslutter sæsonen med en weekendtur, hvor vi kommer over 300 km på to dage, slutter Lone Krogh Andersen.
Team Hjørring har som allerede nævnt ovenfor de lokale sponsorer Kaj Jensen Optik, Isafold, Nordic Seafood, Restaurant Abstrakt, Hirtshals Yard, Hirtshals Transport Center, Malerfirmaet Jeppesen, og Asbjørn Rederi og Seamech.