Af Erik Høgh-Sørensen
Folketingskandidat
DF i Nordjylland
Borgmester Arne Boelt (S) overvejer at påtvinge de cirka 40 taxaer i Hjørring Kommune at skulle være med i et centralt bestillingskontor såsom DanTaxi.
Særlig i Hirtshals er det en dårlig ide, fordi det medfører ekstraudgifter på 6000 kr. per vogn per måned i en branche, som i forvejen er presset.
Tanken om et centralt bestillingskontor er fin i store byer, men er forkastet i flere af Hjørrings nabokommuner. Fastholdes kravet, kan det betyde færre taxaer og dermed færre lokale jobs, samt dyrere ture og længere ventetider.
Jeg anbefaler Boelt at udskyde tanken, i hvert fald indtil Folketinget i løbet af efteråret har vedtaget en ny taxa-lov.
Venstres mål i forhandlingerne er at sikre taxabranchen fair og lige konkurrence mod f.eks. Uber og samtidig sikre en god taxadækning både i by og på land.
Fair konkurrence ville være godt nyt for alle.
Både Hirtshals taxi samt Godis taxi er da mig bekendt tilknyttet taxi24nord, som ligger i Løkken. Det er en fælles central man ringer til og så sender de en vogn fra en af vognmændene som er nærmest.
Det er vel samme princip som DanTaxi?
Jeg syntes bare at servicen er blevet ringere efter at man ikke ringer direkte til dem selv.
Vi stod i Tversted og ventede på en vogn som var 15min forsinket. Da vi så ringede ind igen sendte de en ny. Men en halv time senere ringede en sur chauffør til os og spurgte hvor vi var henne, det var så den første de havde sendt. De havde bare givet hende forkerte oplysninger og hun havde ikke fået at vide at de havde sendt en ny vogn.
Sendte en klage til dem, men jeg har aldrig fået svar.