Samarbejde via ny app for taxaerne i blandt andet Hirtshals

Det nye år blev igår fejret, men 2015 var ikke det eneste, der startede ved midnat. En ny app blev også lanceret, hvori indgår både Bindslev taxi, Hirtshals taxi og Godis taxi.

15

Taxaerne Hjørring Kommune og dermed tillige i Hirtshals og omegnsbyerne kan nu bestilles via app’en AppTaxi. Dette er et bookingsystem via mobiltelefonen eller internettet kaldet Taxi24Nord.

AppTaxi fortæller via GPS den nærmeste taxachauffør, hvor du skal samles op henne, hvilket medvirker til kortere ventetid for kunden. At det altid er den nærmeste chauffør, skal ydermere modvirke slid på bilerne og sørge for, at bilen yder mere for hver kørt kilometer.

Man kan bestille taxaerne forud, og selvom app’en viser dig den nærmeste taxa, står det kunden frit for selv at vælge, hvilket taxaselskab man vil køre med. Inden taxaerne ankommer, kan systemet sende kunden en sms, så man ved præcis, hvilket tidspunkt man skal ud ad døren.

Samarbejdet om denne app består lokalt af blandt andet Hirtshals taxi og Godis taxi i Hirtshals, samt Bindslev taxi og Marthins Taxi i Løkken.

– Taxi kan stadig bestilles på gammeldags maner på 98 92 42 00, understreger imidlertid med et smil Lene Bork fra Hirtshals Taxi.

Læs mere om app’en her: Apptaxi

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments