Tannisbugt Mysteriet omhandler aktuelle konflikter i Tversted

FlaskePosten lader i denne artikel forlaget selv præsentere udgivelsen af en lille bog, der angiveligt forholder sig til nutidens udfordringer og konflikter i Tversted.

1784

Tversted har altid været en af turismens hovedbyer i Hjørring Kommune. Man har kunnet klare sig uden at modtage tilskud, skriver forlaget Victoria Publication.

Turistbureauet var en sund forretning, indtil den gamle turistchef sagde op på grund alder. Meget kloge mennesker, som havde sat sig på borgerforeningen, nedlagde Tversteds eneste indtægtskilde, hvorefter man overførte turistbureauets aktiver til et fremmed udlejningsbureau for en slik og en dårlig aftale.

Kommunen gjorde sit til, at Tversted blev degraderet. Man gik i gang med at fjerne børnehave og skole, så byen blev reduceret til et sted, hvor kun ældre kan bo. Samtidig ændrede kommunen status, så de fleste ejendomme blev ændret til sommerhuse.

Kommunen valgte nemlig at følge det flertal, som mente, at de nu kunne sælge deres hus som sommerhus og få mere for det. Dette kan medføre tilstande som i Skagen. Tversted ændres dermed til et rent sommerhusområde året rundt.

Alt dette satte en masse kiv og ballade igang og vækkede et par ældre damers retfærdighedsfølelse, så de følte, at de blev nødsaget til at rydde op i disse uretfærdigheder og fjerne de værste bærme som var aqnsvarlige for nedgraderingen af Tversted.

Med ovenstående ord beskriver forlaget Victoria Publication altså i en mail til FlaskePosten den lokale baggrund for udgivelsen af den fiktive bog Tannisbugt Mysteriet.

Enhver lighed med nulevende eller afdøde personer er utilsigtet. Det samme gælder for steder og områder, hedder det dog indledningsvis i det tilsendte manuskript.


Novellen ”Tannisbugt Mysteriet” 1.udgave, 1. oplag, er udgivet af forlaget-victoria@c.dk. Spillefilm under produktion med ”Dogme” teknik.
Copyright 2017, Manna Wallet.


Foto: Arkiv.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
6 år siden

Sørgeligt