Tankstation anmeldte 20-årig bilist med høj promille

En promille på hele 1.88 blev det målt til, og det medførte en straksindragelse af kørekortet.

1147
Foto: politi.dk.

Tidligt onsdag morgen den 13. februar modtog vagtcentralen et opkald fra tankstationen Cirkle K på Ringvejen i Hjørring.

Anmelder mente, at føreren af en bil så noget påvirket ud. En patrulje blev sendt til stedet.

Da de tog kontakt til den 20-årige bilist, var det tydeligt, at han var påvirket. Alkometeret blev fundet frem, og bilisten fik lov at afprøve det. En promille på hele 1.88 blev det målt til, og det medførte en straksindragelse af kørekortet.

En blodprøve på stationen skulle desuden bekræfte promillen og være til grund for retligt efterspil.

Foto: politi.dk

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments