Tornby Klitplantage og området omkring er i særlig grad rig på naturværdier.
1. Varieret Natur
Her finder du mange seværdige naturtyper og en række forskellige landskaber. Her kan du nyde nåleskov, løvskov og krat. Her er klitter, klithede og strand. Her er slugter, bakker og landbrugsland. Og rørskov, klitsøer og vandløb.
Nogle mener, at netop dette område – trods sin størrelse – formentlig er det område i kongeriget, som har flest forskellige planter, både sjældne og halvsjældne. Man mener også, at området kan bryste sig af at være et af de steder i landet, hvor besøgende kan se flest dagsommerfuglearter.
2. Store og særlige sagnsten
Ikke færre end 12 store sten i Tornby Klitplantage er en seværdighed for sig, og tidligere klitplantør Torben Stæhr har skrevet om disse sten i lokalhistorisk årbog ”Fra egnens fortid”, 2011. Han fortæller, at der knytter sig historier til flere af stenene, blandt andet forlyder det, at vikingerne bankede skotske slavers skæg fast med kiler i huller i Slavestenen (N57,551/E9,91272). Så var slaverne omhyggeligt spændt fast til stenen, mens vikingerne tog omkring i området.
Et andet sagn fortæller, at en hyrdedreng gemte sin kæp ved Snildemandsstenen (N57,5265/E9,92057) om aftenen, når han skulle hjem. Når han kom igen om morgenen, hilste han på stenen med et: ”God morgen, du Snildemand, er duggen ikke drevet af dig endnu, ellers skal jeg fanden galeme få den ud af dig.” Og så greb han tøjrekøllen, slog stenen og gik ud på dagens dont. Lidt nord for Snildemandsstenen fandt man senere Lille Snildemand (N57,5265/E9,92057).
Lindegaards Sten (N57,5399/E9,90372) har navn efter Sten Lindegaard, der var kusk i Klitplantagen i mange år. Historien fortæller, at man ofte kunne se Lindegaard ved frokosttid ved netop denne stor sten, hvor han foretrak at spise sin madpakke. Derfor fik stenen hans navn.
Frem til 2009 var kun disse tre store sten tilgængelige i klitplantagen. I sensommeren 2009 blev en lille tremandsgruppe enige om at lede efter flere store sten, som en fast gæst og orienteringsløber i Tornby Klitplantage havde lokaliseret på nogle kort. Klitplantøren Torben Stæhr, orienteringsløberen Niels Houbak og nordmanden Bjørn Tønnesen, som er årlig sommergæst i Tornby, tog på tur rundt i plantagen og lokaliserede 9 sten.
De fik alle navne, blandt andet Houbakstenene (N57,5406/E9,90347) efter orienteringsløberen og Bjørnestenene (N57,5406/E9,90347) efter nordmanden. Han kommer stadig til Tornby hver sommer, dels for at nyde naturen og dels at sørge for, at alle andre gæster i plantagen kan komme omkring til de store sten. Han slår vegetationen, så stierne bliver tydelige.
I Torben Stæhrs artikel i lokalhistorisk årbog kan du læse mere om navnene i Tornby Klitplantage.
3. Yxenbæk-ådal
Den maleriske Yxenbæk-ådal er et besøg værd. Den skærer sig gennem landskabet som en dal og var da også en dyb slugt i havets bund i istiden. I gamle dage mente folk på egnen, at bækken var befordrende for køernes brunst – hvoraf navnet jywsen, som betyder brunstig. Mændene gjorde sig gerne lystige med, at det vel heller ikke kunne skade at tage lidt vand med hjem til konen, så hun kunne opnå samme tilstand.
4. En ø i is-havet
Hvis du går nordpå fra plantørboligen ad Yxenbækvej over åben klithede, kan du mod øst nyde historiens vingesus. Her strækker det høje og fascinerende morænelandskab sig fra Hirtshals mod Sindal. Det store bakkede areal på 4×16 kilometer og med højder helt op til 90 m har i tidernes morgen ligget som en egentlig ø i havet i istiden. Trav en tur ud til slugten ved Yxenbæk og forestil dig, hvordan istidslandskabet så ud. Da isen smeltede, efterlod den sig de dybe slugter, som findes rundt om i Danmark. Denne ved Yxenbæk er vældig dyb. Det skyldes, at landskabet i Vendsyssel har hævet sig meget. Ved slugten ser du et af Danmarks største slåenkrat.
5. Russerbakken
I kanten af skoven kan du se Russerbakken, en tilgroet vandreklit, hvor nogle ilanddrevne russiske sømænd skal være begravet, formentlig i 1758. Søfolkene stammede fra det russiske krigsskib Perwoj, som strandede ud for kysten. 50 mænd mistede livet, og da det dengang var almindeligt at begrave lig, som drev i land, i klitterne, går man ud fra, at det er der, de ligger.
Tornby-folkene husker i øvrigt også klitten som et yndet gemmested for deres brændevinstøj, når tolderen var i anmarch.
6. Russerbakkehus
Russerbakkehus, der er tjenestebolig for naturvejlederen, er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner og bygget af murer Tellefsen fra Skagen. Huset fik i 1980’erne navn efter Russerbakkevej, der ligesom Russerbakken blev opkaldt efter den stranding, som fandt sted på Tornby Strand i midten af 1700-tallet. I Russerbakkehus’ gamle staldbygning er der i dag naturskole.
7. Vintersøen
Har du mulighed for det, er det interessant at besøge vintersøen både om sommeren og om vinteren. Om sommeren tørrer den helt ud – eller næsten helt ud – og om efteråret fyldes den med vand fra bækken i Ajs Naldbos Raj. Nogle år render der så meget vand i søen, at den dækker et forholdsvis stort område af klitten. Både frøer og tudser yngler i søen, her er vandlopper og de små krebsdyr dafnier og rundt om er der kærsnerre, mynte og krybende pil.
Er der frost og is på søen, er den oplagt til en tur på skøjter.
8. Horsedammen
Horsedammen var en smal, langstrakt sø, som blev anlagt i 1969. Lige siden har søen været et yndet udflugtsmål, indtil dæmningen vest for søen for nogle år siden brød sammen. I 2005 rensede man søen og ryddede noget af vegetationen omkring. Dæmningen var dengang også gået i stykker, og da man alligevel skulle arbejde på stedet med at etablere en ny dæmning, ordnede man søen samtidig. I dag er søen væk, men området fortsat indbydende.
9. Hønsebakkerne
Hvis du tager en afstikker fra den røde vandrerute ud i klitlandskabet lige ved randen af skoven, får du et storslået udsyn over de fredede arealer, Hønsebakkerne, ud mod stranden. Den østlige del af Hønsebakkerne er et højere beliggende klitparti med flere mindre vindbrud. Hønsebakkerne er et Natura 2000-område.
Link til tidligere artikel på den lokale webavis: Tornby Klitplantage
Kilde: Naturstyrelsen.
