Tæt program for Fortuna begynder i Ballerup

Fortuna har opgør i tre forskellige turneringer.

31
Foto: Jess Madsen.

Liga-, pokal og Champions League- kampe er det hårde program, som Fortunas liga-hold skal igennem.

Fem kampe på 14 dage og alt det oven i købet efter en fysisk krævende champions league-tur til Albanien. Men der er en positiv baggrund at starte ud fra – nemlig sejren på 1-0 i den første kamp i UEFA womens champions league over KFF Vllazani,
Det hårde løb indledes i weekenden – søndag den 15. september – med kampen i Gjensidige Kvindeliga mod BSF i Ballerup.

Sjællænderne er ligaens absolutte bundhold. Det er kun blevet til 2 points i de 6 ligakampe, Fortuna satte jo sin førerstilling over styr i den seneste hjemmekamp, hvor det blev til et 2-3-nederlag til Odense Q. Det resultat betød, at Brøndby passerede Fortuna og nu indtager ligaens førsteplads.

Nu skal Fortuna kæmpe i Ballerup, så holdet bider sig fast på andenpladsen og ligger parat til at hente Brøndbys forspring, der er på et enkelt point.

Når der forhåbentlig kommer tre points med hjem fra Sjælland, skal Fortuna spillerne være klar til at gå på banen igen allerede onsdag, hvor der skal spilles pokalkamp mod AaB fra 1. division. Den kamp spilles på AaB’s anlæg i Aalborg Øst og der er kampstart kl. 16:45.

Efter pokalkampen skal Fortuna-spillerne gøre sig klar til at gå på banen igen allerede lørdag den 21. september. Og her er spillerne fra Hjørring indstillet på revanche efter nederlaget på Nord Energi Arena.

Kampen i Hjørring var generalprøve forud for UWCL-opgøret i Albanien, og nu er Odense Q igen modstanderen i forhold til returopgøret mod Vllaznia, der spilles i Hjørring onsdag den 25. september.

Sidste kamp i den hårde serie spilles den 29. september mod Thy Thisted. Senest de to hold mødtes i Hjørring, blev resultatet 1-1, så her har Fortuna også en slags revanche at kæmpe for.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments