
Der var ikke proppet i teltet, men alligevel pænt mange mennesker og stemningen hurtig intens efter en velkomst af Michael Vajhøj og de første akkorder slået an af No Man’s Name ved Musik Under Trappen.
Bandet havde på forhånd meldt ud, at de ville spille numrene fra deres kommende album, men det andet nummer denne fredag aften var deres debutsingle Release Me. Det nummer veksler mellem en smuk ballade og gedigen rock, der virkelig sparker røv og i en lovet genindspilning har potentiale til at give genklang langt udenfor landets grænser.
Resten af denne efterårsagtige, men altså i teltet med Musik Under Trappen stemningsfulde fredag aften byder kl. 20.30 på ReTro, kl. 22.15 på Taxit og endelig rundes aftenen kl. 23.45 af med Ukendt Terræn.
Forventningerne var som altid før byens store arrangementer spændt til bristepunktet, men blev i hvert fald indledningsvis i dén grad positivt indfriede.

























































