
Der bliver brug for fuld vintermundering, når man tirsdag morgen skal ud af døren og til arbejde, og måske er det en god ide at stå lidt tidligere op for at skrabe bilen fri for is eller måske tjekke, om batteriet stadig kan få bilen i gang.
Vendelboerne kan nemlig se frem til vinterens hidtil koldeste nat og morgen, hvor temperaturerne nogle steder i landet kan komme ned nær eller sågar under -10 grader.
Temperaturerne falder hurtigt mandag aften
Efter en dag med frost i så godt som hele landet, falder temperaturerne hurtigt sidst på eftermiddagen, når solen går ned.
Grafik: DMI.
Resultatet er udbredt og efterhånden ret streng frost allerede i aftentimerne, og frem mod tirsdag morgen falder temperaturerne fortsat stødt og roligt.
Tirsdag morgen lokalt under minus 10 grader
De fleste steder kommer vi ned mellem fem og otte graders frost, men lokalt kan man komme ned på tocifrede minusgrader.
Natten kan i øvrigt byde på enkelte lokale snebyger længst mod syd i landet, og generelt kan der stedvis forekomme rimglatte veje.
Kilde: TV2 Nord.
Foto: Arkiv.