Matematiklærerne har i hvert fald dags dato forsøgt at råde bod på den mulige mangel i deres matematiske værktøjskasse, idet de med elevernes kyndige bistand er gået i gang med at installere lige præcis en tabeltrappe på Bindslev Skole.
Herefter kan matematiklærere og elever ikke blot øve tabeller ved ankomst om morgenen, men tillige under bevægelse i faget tage nogle raske ture op og ned ad tabeltrappen helt i tråd med folkeskolereformens aller smukkeste intentioner og tanker.