
Vejret var natten til mandag 29. januar ligeså tørt som navnet på Tørholmsvej i Hjørring. Dette stoppede dog ikke en 41-årig varevognschauffør fra at gøre flittig brug af tågelygterne denne nat.
Det lagde en forbipasserende patrulje godt mærke til, som fik en snak med chaufføren. Chaufføren var meget uenig i, at det var en overtrædelse af færdselsloven at køre med tågelygter, men modtog trods alt stadig sigtelsen.
Kilde: Nordjyllands Politi.
Foto: Politi.dk.