Sysselkoret giver koncert i Bønnehuset

Julen kan først rigtigt begynde, når Sysselkoret har sunget den ind i Bønnehuset i Mygdal.

116

Sysselkoret holder traditionen tro tirsdag den 5. december kl. 19.30 for 5. år i træk sin julekoncert i Bønnehuset på Degnbølvej 84 i Mygdal.

– Det er hyggeligt, det er festligt og julen kan først rigtigt begynde, når Sysselkoret har sunget den ind i Bønnehuset, så er alle hjerter nemlig glade, fastslår Inge Reenberg.

Kom og vær med og oplev at blive smittet og omfavnet af julesangglæden og finurlige indslag, lyder det videre fra Inge Reenberg.

Billetreservation er nødvendig på Bønnehusets hjemmeside www.bonnehuset.dk.

Pris kr 95,-

Der plejer at være totalt udsolgt.

Fakta:

Sysselkoret er et blandet kor, der er hjemmehørende i Hjørring. Dirigent har siden 2004 været Camilla Hyttel.

Koret kaldes også Det Kærlige Kor. Med mottoet glæde, fællesskab og venskab. Det øver hver tirsdag fra kl. 19:00 – 21:30 på UCN Hjørring (Hjørring Seminarium). Koret har et bredt repertoire med hovedvægten lagt på nyere rytmisk musik.

Koret samarbejder med mandskoret Arion og Pir’ne fra Hjørring om to årlige fælles koncerter på Hjørring kunstmuseum og  Sysselkorets julekoncert i Bønnehuset i Mygdal er blevet en tradition.

Link til mere om koret: www.sysselkoret.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments