Swulli Film søsætter Idealisten fra Hirtshals

Kom med fra start her på webavisen af denne højst utraditionelle serie fra Swulli Film, der starter hos Hyttefadet i Hirtshals.

17

Det er unge Hanna Rosland og Christian Andersen, som begge har studeret statskundskab, der har besluttet sig for at arbejde med film, idet deres første store projekt bliver webserien Idealisten.

– Det er en såkaldt mockumentary eller en fiktiv dokumentar. Serien er optaget på rejsefod over land fra Hirtshals til Beijing, fortæller Christian Andersen, som er fra Hirtshals og en af idemændene bag Culture Up North.

Første sæson består af i alt seks episoder à ti minutters varighed, der udkommer hver søndag. Hele serien bliver udgivet gratis på youtube via parrets kanal Swulli Film. I serien optræder gæsteskuespillere fra flere lande, blandt andet Mexico, Hong Kong og USA.

I filmen følger vi vendelboen Jens Peter Nielsen alias Jeep i hans søgen efter et ideal. Jeep er lige blevet fyret og konspirerer nu over dansk og international politik. I et forsøg på at finde en mening med tilværelsen tager han som antydet impulsivt ud i verden i dette første afsnit med undertitlen Walking Alone.

I første sæson rejser Jeep med tog og bus fra Danmark til Tyskland og videre øst på til Rusland, Mongoliet og Kina. Nok om det og se nu i stedet filmen ovenfor.

Find dem på Facebook: Swulli Film

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments