SVF Skagenskolen har modtaget støtte fra puljen Genbrug til Syd, som er en del af Udenrigsministeriet, for at kunne sende den netop pakkede container til Gambia.
– Her vil indholdet skabe glæde, men også være med til at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling. Containeren skulle gerne ankomme til Gambia i starten af november, hvor flere af foreningens bestyrelsesmedlemmer er at finde i landsbyen Sambuyan, klar til at tage i mod og dele indholdet ud, fortæller Josephine Obenheimer Mørch Jensen.
– Lørdag afholdt SVF Skagenskolen desuden generalforsamling nummer 10, og denne 10 års fødselsdag for projektet blev fejret med flag, fødselsdagssang, kagemand og boller. 75 skønne mennesker mødte op til generalforsamlingen for at høre, hvad der er hændt det seneste år og for at deltage i fødselsdagen, tilføjerJosephine Obenheimer Mørch Jensen.
Til generalforsamlingen blev holdt der aktion på et stykke flot havearkitektur, solgt støttemateriale for projektet, solgt stenarbejde fra frivillige samt afholdt lotteri med en masse donerede gevinster. Alle pengene gik ubeskåret til projektet. SVF vil gerne sige stor tak for donationen af gaver, salg og ikke mindst donationer i forbindelse med fødselsdagen.
Til generalforsamlingen blev der også valgt to nye suppleanter til bestyrelsen, Lene Lundegaard, Skagen og John Hansen, Ørnhøj, som vi er meget glade for at sige velkommen til.
SVF-Skagenskolen er en frivillig dansk organisation, som har et skoleprojekt i en landsby i Gambia samt en sundheds- og fødeklinik. Skolen har 850 elever, hvoraf de fleste er sponsoreret af danske sponsorer.
For et beløb på 500 kr. er det nemlig muligt at give et barn skolegang, skoleuniform og mad på skolen 4 dage om ugen.
Da de tager 2 klasser ind hvert år, vil der i december blive lagt billeder ind af ikke sponserede elever på vores hjemmeside.
Læs mere på projektets hjemmeside www.SVF-Skagenskolen.dk eller på facebook: https://www.facebook.com/SVFSkagenskolen/