EU’s fiskeriministre har fastlagt fiskerikvoterne for det nye år – kvoter, som skaber sorte skyer over Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
– På grund af torskekvoterne er det sorte skyer, der kommer til at hænge over fiskerierhvervet det kommende år. Det er positivt, at vi nu har klarhed over fiskerimulighederne for dansk fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i hele 2020, og at vi har adgang til at fiske i britisk farvand. Men det er desværre også en pakke, hvor alt for mange elementer er truffet hen over hovedet på fiskererhvervet i EU, siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening:
– Dialogen mangler. Det er påfaldende, at man ikke inddrager erhvervet mere i arbejdet med kvotefastsættelsen. På den måde kunne vi få en mere bæredygtig fiskeriforvaltning og eksempelvis undgå de store udsving i kvoterne, som vi har oplevet de senere år.
Lytter ikke til erhvervet
Det er store reduktioner i torskekvoterne i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen – i Nordsøen og Skagerrak er reduktionen på 50 procent, i Kattegat 77 pct. Også for vigtige arter som mørksej og havtaske i Nordsøen er der betydelige reduktioner. Alt i alt en pakke, som vil give store udfordringer for dansk fiskeri i 2020.
– Det kommer til at gøre økonomisk ondt på fiskeriet – også fordi reduktionerne påvirker mulighederne for at udnytte mange andre arter, påpeger Svend-Erik Andersen, der havde håbet, at det arbejde om torskeforvaltningen, som et samlet erhverv fra landene rundt om Nordsøen har udarbejdet, i højere grad var taget med ombord, så der blev en mere langsigtet fiskeriforvaltning.
Danmarks Fiskeriforening havde sammen med fiskerierhvervet i bl.a. England, Skotland og Norge stillet forslag om en genopretningsplan for torsk. Den bygger på en længere tidshorisont og en række begrænsninger i fiskeriet for at beskytte bl.a. ungfisk og gydeområder, mod til gengæld at få en mindre reduktion i kvoten.
– Jeg har meget svært ved at acceptere, at man beder erhvervet om at medvirke konstruktivt til genopretningen, når ministre og EU ikke er villige til at imødekomme en mere langsigtet tilgang. Tiden er inde til, at vi gør op med de kortsigtede løsninger, som vi har været vidne til i de senere år, siger Svend-Erik Andersen.
Fald i bruttoomsætningen i 2020
Forventningen i fiskeriet er, at bruttoomsætningen i dansk fiskeri vil komme under pres i 2020 sammenlignet med 2019. EU’s fiskeripolitik har i de senere år resulteret i meget store udsving i kvoterne fra år til år.
– Det er vigtigt, at kvoter fastsættes på grundlag af en solid biologisk rådgivning. Men kvotefastsættelsen mangler åbenlyst stabilitetsmekanismer, og derfor har vi i fiskeriet i de senere år uheldigvis skulle forholde os til endog meget store udsving i kvoterne fra år til år. Det er uholdbart med denne yo-yo politik, hvor vi fx oplever en stigning i en kvote med 50 pct. det ene år for at opleve reduktion med 50 pct. i det efterfølgende år, siger Svend-Erik Andersen.
De økonomiske konsekvenser forventes også at påvirke økonomien i fiskeindustrien mm., som er afhængige af fiskeriet.
Indførsel af kameraovervågning i dansk fiskeri
Danmark vil gå solo med krav om kameraovervågning af fiskeriet med trawl i Kattegat, hvor der er bifangst af torsk.
Men Danmarks Fiskeriforening forstår ikke denne tilgang. Danske fiskere har om nogen interesse i en sund torskebestand i Kattegat. Kameraovervågning er en unødig mistænkeliggørelse af danske fiskere. Kameraer skaffer ikke flere torsk i Kattegat.
– Kameraovervågning er mig bekendt ikke indført nogen steder i verden hen over hovedet på fiskeriet. Kamera alene på danske både vil skabe ulige konkurrenceforhold for danske fiskere i forhold til de øvrige EU-lande. Vi har bl.a. lige set i Østersøen, at andre EU-lande ikke ønsker kameraovervågning. Hvorfor skal danske fiskere ikke behandles på lige fod med de andre fiskere i EU? Der skal være fælles spilleregler for EU-fiskere, siger Svend-Erik Andersen.
– Vi frygter, at danske fiskere vil finde andre fiskepladser til skade for lokalsamfundene omkring Kattegat. Det er ærgerligt, at de danske myndigheder på et tidspunkt, hvor vi står over for et Brexit, som vil påvirke hele dansk fiskeri, tilsyneladende har travlt med at eksperimentere med den danske fiskerisektor, siger Svend-Erik Andersen.
– Jeg håber og tror på, at det må være muligt at indgå en dialog med fiskerne om tilrettelæggelse af fiskeriet, inden det løber af sporet, slutter Svend-Erik Andersen.
