Tornby Beboerforening indleder efteråret og vintersæsonen med en svampetur i klitplantagen onsdag den 6. september kl. 17.30 med start på parkeringspladsen ved Plantørboligen på Russerbakkevej 4.
Her vil naturvejleder Jakob Kofoed tage deltagerne med på tur i plantagen, vise og fortælle om svampene, både dem man kan spise, og dem man skal holde sig fra. Efter turen samles man i naturlokalet i plantørboligen og spiser ens medbragte mad samt og taler lidt videre om svampene.
Det er naturligvis op til en selv, om man vil have mad med, men i erkendelse, af at de færreste nok spiser så tidligt, tænker arrangørerne, det kunne være en god ide).
Der kan købes øl, vand og vin på stedet. Beboerforeningen sørger for kaffe og kage.
Pris for deltagelse: kr. 25,- for medlemmer af Beboerforeningen, 40 kr. for ikke medlemmer.
Alle er velkomne. Tilmelding, senest den 4. september kl. 12.00 til: morten.steff@yahoo.dk eller SMS til: 30 68 25 93.
Foto: Arkiv.